Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Karl Isakson in memoriam. Af Ernst Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ernst Goldschmidt
Efter Foredraget var der Diskussion,
Isakson var opfyldt af Tanker om, hvad der
netop burde siges, og ikke var blevet sagt.
Da jeg gjorde Mine til at gaa op til
Talerstolen, tog Isakson mig i Frakkeopslaget
og tvang mig til Sæde igen, indtil jeg
havde hørt, hvad han selv vilde have sagt,
og hvad der altsaa nu først af alt burde
siges. Jeg kan gaa ud fra, at mine
Meninger nogenlunde faldt sammen med
hans; ialfald gav han livligt sit Bifald
tilkende, da jeg atter kom ned paa
min Plads. Ligesaa ivrig var han, naar
det galdt Atelierdebatter om aktuelle
Spørgsmaal, om Kunstkritik,
Museums-indkøb, Professorudnævnelser; i alt
saadant havde han altid en velbegrundet
Mening, som han ikke lagde Skjul paa.
Men han reagerede ikke nær saa stærkt
overfor Foreteelser i Danmark som
overfor alt hvad der angik hans
Fædreland. Hvad Glæde er der ved at være
berømt i Cordilleras, siger vistnok etsteds
Knut Hamsun. Nej, det var Sverige det
galdt.
Hvorledes mon han vilde have reageret
hvis han havde oplevet det Eventyr, at
hans eget Land tog ham til sig, som en af
sine store! Maaske vilde det have virket
paa ham som den Tryllestav der i
Eventyret løser alt det troldbundne. Maaske
vilde den Vrede, han følte, da han før i
Avditoriet hørte sin Færd og sine
Gerninger fremdraget og kommenteret, hastigt
svinde bort, maaske vilde alt det i hans
Sind, der fødte hans Komplekser, hans
Trang til at skabe Friktion, opløses i et
Smil. Et Smil, befriet for det beklemte,
lidt menneskesky, der altid ligesom truede
med at ville standse ham, naar han lo.
Ak, om det kunde forundres en dødelig
at løfte en Flig af Morgenrøden, blot en
lille Flig, blot et Øjeblik, og gennem
Himlene se ham sidde bænket med
Ungdomsvennen Hartmann, høre ham overfor
den elskede Lærer Zahrtmann
kommentere de seneste Begivenheder i hans
Fædreland, dets endelige Indstilling til
ham og hans Kunst!
Men ingen ved, hvorledes han vilde have
reageret; thi ingen fik Lov til at se
Isak-son overfor en saa lykkelig Oplevelse.
68
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
