Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Glimt af Bellmans Stockholm. Af Christian Elling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Elling
vrimmel hen mod Aften. Stenkolde
Vestibuler med haard Resonans i
Stormagtstidens Patricierhuse. De mysteriøse
»Gränder», der lister sig ned mod Skeppsbron,
belyste af enlige Lygter; man genfandt
i dem den raa og klamme Myrlugt fra Rue
de Venise i Paris og Calle della Commedia i
Venedig. Køligt Formiddagslys over den
vakre stille Tyska Brunnsplan; Ramperne
fra Köpmantorget fik En til at føie sig som
en Figur paa en barok Theaterscene:
man gled ned i det strenge, dybe
Gadeprospekt og førtes hen til Järntorget,
Stockholms Centrum i mine Minder.
Ingen anden gammel By i Europa har
siden kunnet fordunkle »Staden mellan
Broarna» i mine Øjne. Den er for mig næsten
enstydig med Begrepet »en fornem og hel
By fra den gode Tid», komplet som et
Kunstværk, stærkt i Formerne og skarpt
belyst som i en Vision. Den latinske Tone
giver Bybilledet en mærkelig Spænding;
stundom bringes man til at tvivle om dets
Realitet under disse Himmelstrøg. Husenes
Blokke, Torves og Gaders Rum udgør et
Hele af en næsten abstrakt Skønhed. Det
føles, som om en gammel graa og gul By
fra Syden, en af Barokkens smaa italienske
Residensstæder, var sejlet mod Nord paa
en Sky og landsat paa en Fjeldø med
Paladser og Torve og Gyder og det hele.
Dette Vexelspil mellem nordisk og klassisk
er i en mageløs Grad inciterende, ikke
sjældent aldeles pathetisk.
Ligesom Husene synes haardere i Stoffet
og skarpere i Formerne end de
københavnske fra omtrent samme Tid, er Bybilledets
Stemning mere dyster. Den spiller i stærke
Kontraster, musicerer ikke gerne med de
fine Nuancer, de lette Overgange i
Faça-dernes Relief, der træffes i vor Hovedstad.
Der ligger en vis terribilità paa Lur i det
gamle Stockholm mellem Broerne. Huset
maa enten være helt tavst og truende
lukket, forekommer det, eller ogsaa
larmende fra øverst til nederst, med væl-
dige Basser i Kælderen og skingre
Pigediskanter ud ad Tagets Glugger. En
Søndag Formiddag ved Tyska Brunn: intet kan
være mere stille. En rød Kat sniger sig
over Pladsen fra den sorte Skygge, præcist
aftegnet, over i det blaanende Foraarslys.
Men en Københavner vedkender sig næppe
fuldt Idyllen her. Hvorfor ikke, er
vanskeligt at besvare. Husene ser saa dybe ud,
som om der var Grotter under dem. Og
deres Façader er vel heller ikke krusede
nok, saadan som vi ønsker det. Er det
mon for stærkt at sige, at man mærker
en latent Trusel, en Anelse af kommende
Drama, en svag og fjern Tordenlyd i det
gamle Stockholms Stemning? Lad være,
at Indtrykket er ensidigt, maaske
tilfældigt, — jeg kan ikke befri mig for det.
Mange forskellige Faktorer har bestemt
denne Opfattelse. Nogle af dem kan ret
klart omskrives: de strenge Stilelementer.
Men de faar ju særegne Valører i Stedets
Atmosfære, genius lod farver dem — og
dermed er vi helt inde i
Imponderabilier-nes Verden. Rent personlige
Fornemmelser bliver de afgørende. Jeg husker Svea
Livgardets Vagtparade en bitterkold Dag
i Slutningen af Marts. Den gamle Stad
imellem Broerne syntes næsten uddød.
Soldaterkolonnen slyngede sig saa sælsomt
i de krogede Gader. Nu dukkede den op,
saa forsvandt den. Pludselig lød
Hornmusikken isnende klart i de tomme Gaders
Rum, saa kvaltes den omkring et Hjørne.
Der var noget næsten dæmonisk ved disse
Soldater, der marcherede rundt og rundt,
ofte usynlige, altid hørlige, i den øde By
med de lukkede Huse. Man kunde ikke
undgaa at se et Stykke martialsk Nutid i
historisk Tone, — Kulisserne, Milieuet
gjorde det dagligdags Optrin grandiost
og urovækkende i den Fremmedes Øjne.
Vist saa, Impressionen var mere
»karolinsk» end Bellmansk. Men maaske
nærmer vi os her til det essentielle i Stockholms
Psyke, saaledes som en Københavner tror
108
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
