- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtiofjärde årgången. 1945 /
109

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Glimt af Bellmans Stockholm. Af Christian Elling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Glimt af Bellmans Stockholm

Cornelius Høyer. Harpekoncerten. 1782.
Den Kgl. Kobberstiksamling, Köbenhavn.

at kende den. De dybe og mørke Klange
fra Stormagtstiden fornemmes som en
basso ostinato under Byens Spil. De ruger
under den gustavianske Periodes
Stockholm. Tessinernes haarde Bygningsblokke
var Herrer i Gustaf III:s Hovedstad, og
Minder fra Nationens heroiske Skæbneaar
kastede lange Slagskygger ind over de
straalende Festdage. Den lyse Latter blandes med
den mørke. Og vi aner, at det lyse i den
alderdomsgraa og barske By egentlig kun
formaar helt at faa Udløsning i en Slags
Explosion.

Ser man Bellman i disse Gader, mellem
disse Paladser og Huse, bliver han endnu
større derved. Thi hans Latter gav jo
Genklang i selve dette storladne Bybillede,
hans Figurers Skraal og Spil, Sange og
Klager steg ud fra Kældere og Stuer, fyldte
Torve og Passager med deres Lyd.
Saaledes synes det os i Eftertiden. Vi hører
Latteren og Bulderet endnu, pludseligt
rejsende sig fra Byens Dyb.

Bellman giver jo kun faa konkrete
Billeder af det gamle Stockholm, men indirekte

maler han det ypperligt. Maaske allerbedst
ved sine Lydeffekter. Portene smælder, —
saa fornemmer man gennem Ekkoet de
dybe Tunneller ind i Husene og imellem
dem, den hule Rumlen i »mörka hvalf».
Hundenes Tuden fremmaner Billedet af
snævre tomme Gader. Men saa paa een
Gang bryder Menneskenes Trolderi løs, —
»larm och buller, gråt och skratt».
Musikken fylder Husene med de tykke vægge
og har ikke Plads nok i dem:

Kära, blås som sjelfva Satan,
Håll Valdthornet ut åt gatan.

(Ep. 3)-

De møre Planker knager, Skorstenene
ryster:

Där förr man såg Trompeter
Ur fönstren stickas ut,
Syns trasor av Gardiner och Tapeter
Fläkta hvar minut . . .

(Ep. 12.)

Hele Gamlebyen, mellem Kirketaarn og
Rendesten, faar en pludselig Rus, en
musikalsk Raptus. Men saa lægger Uvejret sig
igen — ligesom en tempesta i et romantisk

109

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 25 20:34:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1945/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free