- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtiofjärde årgången. 1945 /
219

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie 1745—1945. Af Bjørn Kornerup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det kongelige danske Selskab for Fcedreländets Historie

ønsket, men i de senere Aartier har det i
stigende Grad haft den Glæde at kunne
regne med Støtte fra Carlsbergfondet, hvis
Liberalitet har bødet paa de beskedne
økonomiske Kaar, hvorunder Selskabet
iøvrigt virker. Med stor Taknemmelighed
modtog Selskabet saaledes som en
Paaskønnelse af dets Arbejde ved 200-Aars
Jubilæet en Gåve fra Carlsbergfondet paa
Kr. 15 000 til Forøgelse af dets Grundfond.

Som ovenfor bemærket indeholder den
ældste Række af Danske Magazin
fortrinsvis Bidrag til Danmarks indre Historie.
De følgende Rækker har derimod bragt
mange Bidrag vedrørende den politiske
Historie, saa vel den ydre som den indre.
Anderledes stiller det sig atter med
Selskabets Særpublikationer, der næsten
alle er af kulturhistorisk Art. Allerede i
Langebeks Dage udsendte Selskabet den
værdifulde Udgave af Oldgranskeren og
Naturforskeren Ole Worms lærde
Brevveksling, et rigt Skatkammer for den
lær-domshistoriske Forskning. Senere — i
det 19. Aarhundrede — har Selskabet
bl. a. udgivet fem Bind af de ældste danske
Arkivregistraturer (med talrige
Oplysninger om Jordbesiddelsernes Historie),
hvortil slutter sig Eline Gøyes Jordebog og
Danske adelige Brevkister, begge ved A.
Thiset. Endvidere kan nævnes en Række
ældre Skuespiltekster ved S. Birket-Smith,
reformationshistoriske Kildeskrifter som
Malmøbogen og Hans Tausens
Smaaskrifter, begge ved H. F. Rørdam, desuden
flere middelalderlige Diplomsamlinger:
Ribe »Oldemoder» og Dueholms
Diplomatarium ved Oluf Nielsen samt
Diplomatarium Vibergense ved A. Heise. Meget
betydningsfulde i kulturhistorisk Henseende
er Kr. Erslevs Udgave af Testamenter fra
Danmarks Middelalder indtil 1450 og
William Christensens af Dronning
Christines Hofholdningsregnskaber. Kildestof
fra den nyere Tid foreligger udgivet i de
Heibergske Familiebreve ved Morten Borup

og i i. Bind af den monumentale Udgave
af Kong Christian VIII’s Dagbøger og
Optegnelser ved Axel Linvald. Selskabets
egen Historie er blevet behandlet af E. C.
Werlauff 1847 og af Bjørn Kornerup 1945,
medens H. F. Rørdam ved 150-Aars
Jubilæet 1895 leverede en smuk Udgave af
Stifteren Jacob Langebeks Breve, der bl. a.
ogsaa indeholder adskilligt til Belysning af
hans Forbindelser med datidige lærde
Kredse i Sverige.

Medens Danske Selskab oprindelig
overvejende var en Sammenslutning af
historisk interesserede Samlere, forandrede det
efter Aar 1800 i nogen Grad Karakter. Mere
og mere har Selskabet lagt Vægt paa det
direkte videnskabelige Arbejde i
Historieforskningens Tjeneste, og dette har tillige
medført, at Selskabet længe har kunnet
opfattes som vort historiske Akademi,
hvori Historikere af vidt forskellig
Studieretning og Interessesfære optages som
Anerkendelse af den samlede Indsats, de
har ydet. Indtil denne Dag har Selskabet
haft 186 ordentlige indenlandske
Medlemmer, men kun 39 udenlandske. Blandt
de sidstnævnte har ikke mindre end 19
været svenske Historikere.

Aarhundredet igennem blev Danske
Selskab ledet af en Række af vore mest ansete
Historikere, deriblandt Mænd som
Gehejmearkivar C. F. Wegener,
Overbibliotekarerne P. G. Thorsen og Chr. Bruun,
Professorerne Edvard Holm og Johannes
Steenstrup. Efter den sidst afdøde
Forstander Johannes Steenstrups Død 1935
oplevede Selskabet igen en af de
Reorganisationer, som synes at være uundgaaelige
Led i alle lærde Selskabers
Udviklingshistorie. Med Hans Majestæt Kongens
Billigelse ændredes 1936 Navnet til: Det kgl.
danske Selskab for Fccdreländets Historie,
idet det hidtil brugte Led »og Sprog» udgik,
da Udforskningen af Fædrelandets
Sproghistorie i Følge en forlængst indtraadt
Arbejdsdeling maatte siges at være tilfaldet

219

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 25 20:34:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1945/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free