Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie 1745—1945. Af Bjørn Kornerup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørn Kornerup
Filologerne. Endvidere vedtoges en Række
nye Love, hvorved bl. a. Medlemskredsen
udvidedes til 25 indenlandske og 10
udenlandske Medlemmer, og det bestemtes,
at Møderne skulde omdannes til virkelige
historiske Forhandlingsmøder.
Reorganisationen har allerede baaret
Frugt. Under den nyvalgte initiativrige
Forstander Professor Aage Friis (afgaaet
1945) har Selskabet oplevet en kendelig
Fremgang. Ikke mindst viser denne sig
ved den livligere Mødevirksomhed.
Hvorledes gaar det da til paa en Mødeaften i
vore Dage i Det kgl. danske Selskab?
Efter at Forstanderen har budt
Velkommen, og Sekretæren oplæst
Protokollen fra forrige Sammenkomst, undertegnes
denne efter gammel Skik i selve Mødet af
Forstander og Sekretær. Derefter behandler
man Selskabets interne Sager, men
Hovedvægten hviler dog paa de videnskabelige
Forhandlinger. Snart holdes der Foredrag
om et eller andet historisk Emne, snart
forelægger Medlemmerne deres nyeste
Arbejder, snart gives der blot mindre
»Meddelelser» om forskelligartede
Forskningsresultater. Efter dette følger ofte en livfuld
Debat, jævnlig i mere tvangfri Form,
under hvilken der kan blive Lejlighed til at
stille Spørgsmaal og paa inciterende
Maade at kaste Lys over beslægtede
Foreteelser.
Interessante er ogsaa de Forhandlinger,
der finder Sted, naar Forslag om
Besættelse af ledige Medlemspladser drøftes.
Saadanne Forslag skal fremsættes i første
Møde efter Nytaar, og til Indvalg kræves
kvalificeret Majoritet o: 2/3 af de
fremmødte Medlemmers Stemmer. Da der ikke
sjældent bliver bragt adskillige Kandidater
i Forslag, og den enkeltes Kvalifikationer
kan afvejes paa forskellig Maade, kan
Kampen om Besættelse af en vakant
Plads undertiden være ret haard. Det er
ufravigelig Pligt for Medlemmerne at
behandle alle Spørgsmaal vedrørende
Indvalg med den dybeste Diskretion. De
nyvalgte Medlemmer faar tilstillet et af
Forstanderen underskrevet Diplom. I dette
hedder det bl. a. med en mere end
hundred-aarig Formulering, at Selskabet har
optaget N. N., »af hvis videnskabelige
Indsigt samt Kærlighed til grundig
Historieforskning Selskabet tør vente sig
Deltagelse og Medvirkning i dets Arbejder og
Bestræbelser».
Arbejdsopgaverne for den historiske
Forskning tager sig anderledes ud i vore
Dage end i Jacob Langebeks Tid. Det
historiske Arbejde er blevet langt mere
forgrenet, nye Selskaber er opstaaet til
Varetagelse af specielle Opgaver, og
Danske Selskabs oprindelige Forpligtelse til at
tage sig af Indsamlingen af Diplomer og
andet historisk Materiale er som Følge af
Tidens almindelige Udvikling naturligt
overgaaet til Arkiver, Biblioteker og
Mu-sæer. Ikke desto mindre udfylder det gamle
Selskab vedblivende med Ære sin Plads i
den historiske Verden. Som i Stifterens
Dage følger Det kgl. danske Selskab for
Fædrelandets Historie sin særegne Linie:
at tjene Fædrelandet ved at være et
Arnested for den historiske Forskning.
220
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>