Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Jens Juel. Af Leo Swane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jens Juel
ham, saa er det sikkert at han i Paris i
efteraaret 1776 modtog indtryk, der helt
bestyrkede ham i at fastholde den stil, han allerede
før rejsen havde udviklet. Han var og blev
en Gallernes lærling og med interesse har
han studeret de yngre, hvis kunst han
umiddelbart har forstaaet, folk som Duplessis,
Vestier, Ducreux, Drouais. Det er ganske
karakteristisk, at en kendt fransk
kunsthistoriker for en snes aar siden publicerede
et portræt af den udmærkede billedhugger
Saly som et arbejde af Drouais, hvorefter
det, saa vidt jeg husker af flere, men i hvert
fald af Otto Andrup blev paavist, at billedet
skyldtes Juel. Fandtes der ikke signaturer
eller andre ydre kendetegn eller oplysninger,
vilde adskillige billeder af Juel, navnlig fra
disse aar, kunne sejle under fransk flag,
hvilket unægtelig tjener dem til ære; ikke mindst
den franske portrætkunst stod jo paa den tid
meget højt. Sandheden byder dog at erindre
om, at der ogsaa fandtes et slægtskab
mellem den udmærkede danske maler og visse
tyske kunstnere fra tiden. Jeg tænker ikke
paa den berømte sachsiske hofmaler Anton
Graff, hvis ry ogsaa naaede Danmark, hvor
han bl. a. har portrætteret flere af
Reventlowkredsen. Graff havde en tendens til at
forcere det psykologiske og drive
karakteristiken et godt stykke ud i det overdrevne;
intet laa Juel fjernere, han havde jo i
udpræget grad det danske sindelag, der skyr
hvad der nærmer sig det sentimentale. Men
med Vesttyskeren Friedrich August
Tisch-bein, den fineste af den store malerfamilie,
havde Juel et decideret slægtskab. Man kunde
i ét af museerne dernede, jeg tror det var i
Frankfurt am Main, se skitser af Tischbein,
der forbavsende lignede Juels fra de senere
aar. Grundlaget for denne lighed maa søges
i den fælles tilknytning til fransk kultur.
Alligevel forekommer det mig at Juels
koloristiske fornemmelse er betydeligt finere; i de
bedste ting er hans farve og hans teknik
vidunderlig rent og ædelt samstemt.
Efter opholdet i Paris syntes vejen lige
afstukket: Hjem til Danmark, hvor der efter
at Peder Als lige var død utvivlsomt
ventede en stor kundekreds — portrætmaleren
har jo den fordel, at med hver ny
generation, der gror frem, er et nyt behov for hans
arbejde blevet til, og især dengang, da han
ingen fotograf-konkurrenter kendte. Als’
professorat derimod kunde Juel ikke gøre sig
forhaabning om, han vidste nok at det var
Portræt aj en ubekendt dame.
C. 1770.
Statens Museum Jör Kunst, København.
tiltænkt hans ven Abildgaard. Der indtraf
imidlertid et intermezzo, som bragte endnu
en appelsin i Juels turban. Da han skulde
rejse fra Paris, besluttede han sammen med
sine to venner Clemens og Malgo at lægge
vejen over Schweiz, for at se landet, maaske
dog ogsaa i den tanke at kunne virke
dernede. En Dansker, Heinrich Plötz, der
allerede længere tid havde arbejdet for den
kendte naturvidenskabsmand og filosof
Charles Bonnet i Genève, havde forgæves søgt at
faa Clemens ned til Bonnet for at udføre stik
til hans værker. Nu blev baade Clemens og
Juel modtaget med aabne arme. Her
udførte den unge danske maler først det smukke
portræt af Bonnet, som siden kom til
Universitetsbiblioteket i Genève, derefter en lang
række portrætter af herrer og damer i
Genève. Arkivar frk. Henny Glarbo har kastet
lys over Juels virksomhed i Schweiz.
Gennem Bonnet kom han i forbindelse med en
række fremstaaende familier i byen og fik
paa den Maade rigeligt arbejde. Det var ikke
første gang at en dansk kunstner brød
igennem i udlandet, vi behøver kun at tænke paa
Vigilius Erichsens ophold hos Catharina II i
Rusland. Men maaske er det sidste gang at
en dansk maler af virkelig kvalitet skaber sig
351
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
