Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Kaj Munks Minde. Af Carl Dumreicher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kaj Munks Minde
Forbi det Kast, hvormed paa Drengevis
hans Hoved rysted Haaret bort fra Panden.
Som Bølgen sletter Spor for Spor paa Stranden
selv af den største Sejlers Dødsforlis
og efterlader kun lidt Skum og Dis,
skal, naar for sidste Gang to Hænder foldes,
kun Mindets svage Skyggerids beholdes.
Og dog — de Døde er os altid nær.
De vandrer evigt gennem vor Erindring,
og Tiden vokser ikke til en Hindring,
men har befriet dem fra sit Besvær.
Nu er de Morgengry og Aftenskær
og hvisker gennem Nattens mørke Stilhed
med Englerøsters underfulde Mildhed.
Bestandig . . . men nu rejste Folk sig tyst.
Forbi i Gangen gik en sortklædt Kvinde,
forstenet i sin Sorg og selv herinde
alene om en Smerte i sit Bryst.
Alt havde været smukt og godt og lyst.
Nu laa et Flag fra Præstegaardens Have
henover Kisten som en Afskedsgave.
Og foran Altret stod som Sørgevagt
en Række Præstebrødre, alle rede
til selv at vidne om, at de hernede
var i Guds Tjeneste og i hans Magt.
De hvide Kraver og den sorte Dragt
var som en Rustning og et Tegn paa Kraften,
der overvinder hver Langfredag Aften.
En Orgeltone, dæmpet Salmesang.
En Præst, en Ven, som talte og som slutted:
»Lad os nu være stille . . .« og Minuttet
gik gennem Sindene sin Smertensgang.
Saa hørtes Orglet og en Stemmes Klang,
en Sangers Røst, Johannes Ewalds Salme
Usynlig laa paa Kisten Sejrens Palme.
En Salme til — saa bar de Kisten ud.
De tog saa nænsomt paa den lette Byrde.
Der er en Hu, som ingen Vold kan myrd
en Ild, som brænder paa sit eget Bud,
fordi den tændtes af en Ild fra Gud.
Langs Kirkemuren og ved Kirkelaagen
stod tavse Mennesker i Vintertaagen.
393
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
