Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Kaj Munks Minde. Af Carl Dumreicher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl D u mr ei ch er
En Månd forlod en Piet af Danmarks Jord,
hvortil hans Sind var blevet tryllebundet.
En livløs Månd blev paa en Vejgrøft fundet,
og ingen Venner veed hans sidste Ord.
Hvad var der hændet? Mørkets blinde Mord,
en Frugt af Aar, hvor Sandhed er i Fare,
og Løgnen lejer sig en lovløs Skare.
Men han kom hjem. Og alle de, der kom
i tavse Klynger, tæt besatte Vogne,
usynligt fulgt af alle Danmarks Sogne,
forstod, at Kirken dér var ikke tom,
men i sin Ydmyghed en Helligdom,
opfyldt, som ellers under Pinseløvet,
af Aanden, som er Sejren over Støvet.
Omsider mødtes man ved Kirkens Dør
og vented, lyttende til Vestensuset,
der jog med Regnen omkring Vaabenhuset
og stredes med de tunge Taagers Slør.
Her havde han vel ofte staaet før
og følt, før han gik ind, den rige Varme,
der gemmer sig i aabne Faderarme.
Saa lød det sagte: »Kom«! Og man gik ind
og saa sig langsomt om i Kirkerummet.
Al sagte Tale var med ét forstummet,
men samme Tanker var i alle Sind
og blev i Stilhed til en fugtig Kind,
mens Smaabørn trykked sig saa tæt de kunde
til Far og Mor og sad med aabne Munde.
Det lille Skib, som under Kirkens Loft
i Trækken duved som paa Fart fra Hjemmet,
det gamle Alterbord med Helgengemmet
og Tavlens Snitværk, skaaret tungt og groft —
alt var, som naar man kom fra Gaard og Toft
og hørte ham forkynde Bibelordet.
Nu stod hans smalle Kiste midt i Koret.
Brudt for bestandig var en ædel Form,
et Ler, som skælved under Aandens Komme.
Et frodigt Foraar var for evigt omme,
et Løvspring ødet af en Vinterstorm,
før alle Løfter fulgte Livets Norm.
Nu skulde ingen rige Sommerdage
og ingen gylden Høsttid staa tilbage.
392
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
