Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Johannes V. Jensen. Af Fr. Hegel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fr. Hegel
man pinligt hvor lidt man kan udrette,
mangler Talentet synes man det gaar
straalende.
Efter Js. V. Jensen havde skrevet sin
historiske Roman »Kongens Fald« og de to
Romaner fra Amerika, »Madame d’Ora« og
»Hjulet«, gik der mange Aar før han
tilskyndet fra mange Sider atter skrev
Romaner. Det blev til »Dr. Renaults
Fristelser« og »Gudrun«. De blev fejlagtigt
opfattet af mange da de udkom. Romaner er
det nok i den ydre Form men det er ikke
individuelle Romanfigurer, men et
Tidsop-gør skrevet med Humor og Ironi. Humoren
navnlig forstod mange ikke trods det at vi
— maaske helt forkert —troerat Danskerne
er Ekspert i Humor. Ogsaa i sin Tale kan
Js. V. Jensen være skarp og bidende naar
det lyster ham og saa kan han gøre det
bedre og mere effektivt end nogen anden
jeg kender. Bagefter tier han. Han uddyber
ikke sine hvasse Ord, han drejer ikke
Dolken i Saaret. De der allerede er døde,
skal have Fred. Den virkelige fine
Rottehund rører aldrig Rotten efter den er bidt
ihjel.
Js. V. Jensen har ikke skrevet sine
Erindringer og gør det ikke. Han har sagt
at efter ham skal der ikke findes en skreven
Lap. Det, han har haft at meddele sin Tid
findes i hans Bøger. Vi der kender ham
beklager dette. Jeg kunde lide at læse om
hans Barndom efterhaanden som han
gradvis opfatter Tilværelsen gennem de
vaagnende Sanser og Forstanden og Erfaringerne
kommer i Brug. Mange Forfattere har i
Danmark skrevet om deres Barndom og
Barndomshjemmet — det første Bind er
altid det bedste — og for de, der har gjort
det godt, er dette ekstra Indtryk af
Forfattere af stor — maaske endda meget stor
— Værdi. Ukendtskab med Starten i Livet
er som naar man læser Memoirer og ikke
har set Forfatterens Portræt, Hovednøglen
til hans Beskaffenhed. Gid Js. V. Jensen
maa blive saa gammel, faa saa mange smaa
Børnebørn, at han en Dag vil skrive denne
Bog for dem om ikke for os. Det vil maaske
med Aarene blive hans allermest søgte
Bog. Dansk Natur og dansk Sind.
Og naar man saa kender Js. V. Jensen
troer man at man kender ham og det gør
man ikke alligevel. Gang paa Gang
overrasker han. For Eksempel at han, i saa høj
Grad som han gör kan beskæftige sig med
Menneskets Udvikling og Evolution og saa
ikke være tørnet sammen med Religionens
nære Tilknytning hertil. Det nærmeste jeg
har set Js. V. Jensen ved Begrebet Andagt
er, naar han staar med et godt Redskab fra
Stenalderen i sin Haand. Saa vejer han
det, føler, hvordan det ligger i Haanden,
ser forliebt paa det og karesserer
Overfladen ømt. Saa er Vejen mellem Fortid og
Nutid en Haandgribelighed, saa troer jeg
at han er helt glad. Men dette er langtfra
nok synes jeg. Jeg vil se ham fare ind i
Overtroen, Mystikkens og Religionens
enorme Verden og jeg vil se ham tumle om der
kuet og lille som Stenaldermennesket naar
Torden og Lyn for over Landet. Se ham i
Nød og Livsfare — bange for Naturen.
Det passive i hans Person maa ikke præge
hans Stil. Endvidere har det undret mig
at han med Forkærlighed boer i en By og
ikke paa Landet. Det er som om han var
mæt af Indtryk derfra og først skal skrive
disse fra sig. Og saa vil han dog ud at
rejse igen naar Forholdene tillader. Han
vil til U. S. A. og hvem ved om han saa
ikke tager Turen rundt og kommer hjem
hertil Øst fra.
Det mærkligeste ved Js. V. Jensen er at
han kan bevare Overblikket og blive ved
med at se fremmed paa Civilisationen. Han
er derfor en Ener.
542
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
