Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - William Heinesen. Af Harry Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
W i 11 i a m Heinesen
Af Harry Andersen
EN færøske Digter William
Heinesens Forfatterskab omfatter de fem
Digtsamlinger Arktiske Elegier (1921), Høbjergning
ved Havet (1924), Sange mod Vaardybet (1927),
Stjernerne vaagner (1930) og Den dunkle Sol
(1936) og de to Romaner Blæsende Gry
(1934) °g Noatun (1938). Dette Forfatterskab
indeholder saa meget smukt og værdifuldt,
at det fortjener en nærmere Omtale. Det er
før set, at gode Bøger er blevet stillet i Skygge
af ringere Forfatteres Værker. Nogen Apologi
for sin Digtning behøver Heinesen ikke, men
han bør have flere Læsere, og denne Oversigt
vil slaa til Lyd for den færøske Digter, som
har skrevet paa Dansk.
Titlerne paa Heinesens Digtsamlinger
fortæller os allerede noget: det arktiske,
Hø-bjergningen ved Havet, Vaaren og Havet,
Stjernerne. Heinesens Lyrik er udpræget
Naturlyrik, og den svarer derved til
Størstedelen af den danske Poesi. Men Naturen giver
ham Tanker om Livet, om dets Vækst og
Mening, om Forkrænkelighed og Forfald og
om det der varer, mens Vinden gaar over de
ensomme Øer i det store Hav. Hans Lyrik er
blevet til under Indtryk af Thøger Larsen’s
originale og stærke Poesi, der lodder saa dybt
i Naturens forunderlige Verden. Nu og da
kan hans Lyrik faa en til at tænke paa
Kai Hoffmann, hos hvem Havet er af
central Betydning. Den danske Digter som
William Heinesen staar nærmest er Otto
Gelsted. Det er sandsynligt at man skal
regne med nogen Paavirkning, og fra
Gelsted er der atter Forbindelse med Thøger
Larsen. Det er ikke mærkeligt, at en saa
heftig, dybt original og kosmisk Digtning har
sat sig Spor i modtagelige, unge Sind. Der
har været noget i Heinesens Digtersjæl, som
har faaet Forløsning ved Mødet med den
store Lyriker. Heinesens Lyrik har Særpræg;
der er en indtrængende Tone i hans Vers,
som næsten kan nærme sig det borende. Der
er Sind i hans Lyrik. Hans Formevne er stor
og han har Fasthed, Bevægelse og Tyngde i
sit Sprog som Thøger Larsen.
Det er ikke en fuldt færdig og afklaret
Digter vi møder i Arktiske Elegier, men det er
et tydeligt Talent i Vækst; hos denne unge
Digter er der en sjælden Sikkerhed, han ved
hvad Versekunst vil sige; han har arbejdet
maalbevidst og intenst med sin Kunst. Den
der skriver disse Linier har aldrig været paa
Færøerne, men op fra Heinesens Digte
stiger de med stærke Farver, brændende Himle,
med Solnedgange der ætser sig ind med de
rødeste Luer. Havet er altid nær med sine
skiftende Farver og Toner. Skyerne jager
hinanden, og fra Græsset staar den hjemlige
og fortrolige Duft. Vi ser og sanser hans
Hjemland, mens Aarstiderne veksler, og Blæsten
daler ned til en mild og sval Susen over det
sommerlige Græs. Heinesen har meget stærke
Farver. Der er et vældigt Rum i hans Digte.
Mennesket er kun lille i Elementernes Vold.
Indgangsdigtet i Arktiske Elegier »Afsked»
er meget smukt; han ser Fuglene flyve, hør
første Strofe:
Jeg saa dem lette i en stormfuld Aften,
i Himlens røde Hvælv de sejled ind
og steg og steg i Dagens sidste Skin.
Da hørtes hyle over Somrens Brandtomt
den vrede Vind.
Han digter om det røde Vejr, om ildrød
Morgenregn, den havgrønne Himmel, de
hvidgrønne Søer, de sorte Sletter, om det
sortbrune Vinterhav, de blaasorte Bjerge,
den stormrøde Høst, den taageblaa Vaar,
den frostblaa Nat; han digter om de natteblaa
Vidder, de skumrings-grønsorte Træer og
Himlens sidste grønblege Lys. Martsaftenen
— siger Digteren — er saa gennemtrængende
grønbleg. Udtrykket er karakteristisk for
Heinesen. Fra »Martsaften» er denne Strofe:
Paa en Høj staar et Træ,
hvis nøgne sorte Grenfilter
søger at ætse sig ind
i den vigende Baggrund.
William Heinesen er født d. 15. Februar 1900 i Torshavn. Jeg henviser til Chr. Rimestads Artikel i
»Dansk biografisk Leksikon» IX (1936) p. 609—610. Desuden kan nævnes Otto Gelsteds Omtale af
Heinesens to første Digtsamlinger i Tidsskriftet »Sirius» (1925) p. 256 ff. og Alf Henriques i »Tilskueren» 1939
2. Halvbind p. 461 ff.
59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
