Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Hjemme. Af Søren Hallar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren
Hallar
Ja, selv det fine Valnødtræ
med Marvens Kamre sære
og Bladets Krydderduft fandt Læ
og kunde Frugt frembære.
Dog aldrig var vor Lykke stor
og Dage underfulde,
som naar det første Foraarsflor
skød op af vaade Mulde.
Da fyldte Strøm paa Strøm af Duft,
uskyldige og hede,
vor Haves spinkle Solskinsluft
fra farvestærke Bede.
Da Kærlighedens Lykke kom,
min Ungdoms unge Pige,
da var det for min Sans, som om
jeg gensaa dette Rige.
Det er, som alt for mig sprang ud
her, som urørte Klange.
Jeg mødte ogsaa først min Gud
i disse Havegange.
Han, som i al sin Skabning bor,
lod her sig aabenbare:
jeg fandt en Dag i Havens Jord
Kraniet af en Hare.
Jeg tog det op og grunded paa
Linjernes Spil det fine.
Da greb, mens i min Haand det laa,
Guds Hænder omkring mine.
Vorherre talte i sit Værk
Ord, Barnet ikke glemmer:
»Rør ved min Skabnings Form, og mærk,
mig er det, du fornemmer.»
Da saa jeg i Guds Værksted ind,
aabne stod Livets Pörte,
og Klarhed fyldte helt mit Sind,
til alt i Drøm blev borte.
Men aldrig kom jeg Gud saa nær
og frommere ham loved,
end da jeg stod i Haven der
med Harens skønne Hoved.
Skab atter, Gud, min Tanke ren
og stærke mine Drømme.
Tal til mig i en Pandes Ben,
samlet i fine Sømme.
126
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
