Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Teatersæsonen i København 1945—1946. Abell, Grieg og Lagerkvist — Det svage Repertoire. Af Harald Mogensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatersæsonen i København
Credo». Han kunde bare have læst Stykket
om Cleopatra. Hvis man skal tage Shaw paa
Ordet — og det skal man ikke — saa er det
ligefrem medfødt for ham sommetider at se
drillende og koket paa Kvindekønnet — som den
irske Philanderer han er. »The Philanderer» er
Titlen paa et af Shaws Stykker og betyder
noget i Retning af en, der ikke tager Kvinder
seriøst, for Civilisation, Kultur og Opdragelse
kan alligevel ikke ændre Kvindekønnet fra
Rovdyr og Hundyr til Menneskevæsner. C.
& C. handler om to Verdensmagter i Kollision,
Månd contra Kvinde, men tillige om
Over-Menneskelighed kontra Instinkter. I Shaws
overdaadige Blomsterkurv af et Stykke ligger
her hans dybt alvorlige Hensigt som en yderst
saglig graa Traktat. Trods sin gemytlige Form
er Shaw først og fremmest Alvorsmand.
Cæsar tegnes af Shaw som en saadan
superman, som foragter den smaalige Hævn og vil
Menneskeheden det bedste, en Forer, omtrent
som Professor Olivecrona i Lund og Kaj
Munk, efter at have undladt at læse Mein
Kampf, forestillede sig Adolf Hitler, en Leder,
der handler imod de alt for menneskelige
Instinkter i sig selv. Shaws Cæsar er et Væsen
af Geist og Geni, af charmerende Vitalitet og
Selvironi. Poul Reumert spillede ham,
saaledes som han ikke længe har spillet,
fuldstændig uden Maner, lysende af Aand,
suveræn og myndig og med milde spottende Smil.
Det var et Gensyn værd at fejre.
Cleopatra repræsenterer de lavere
Elementer, Kvinden først som flapper, siden som
Dronningen, der snor Mænd om sin Finger,
fuld af Sødme og Liflighed, og tilsidst
Vilddyret, Mandedræberen — en Ønskerolle for
en ærgerrig og modig Kunstnerinde, fordi
den kræver en Digter af en Skuespillerinde.
Shaw er ikke nogen stor Kvindeskildrer, især
ikke af kvindelige Kvinder. Præstinden for
Sindets feminine Ligevægt Candida er
lykkedes for ham. Men ikke Kvinden over alle
Kvinder Cleopatra. Hun er overladt til
Skuespillerinden selv. Ingeborg Brams fik det
spinkle Pigebarn godt frem med originale og
vittige Betoninger og ogsaa Hundyret
tilsidst, Hystaden, Kvinden uden Sjæl. Men
den husvalende Dronning i de midterste Akter
lykkedes ikke. Shaw har svigtet Hendes
Majestæt fuldkomment. Hun har ikke meget at
sige og lidet at gøre. Hun sidder stum paa
Scenen, eller hun dukker op af et Tæppe. Men
hun skal jo dukke op som Afrodite af Havet.
Ud fra denne nyvakte Kvindeskikkelse skal
der straale noget, som ikke behøver Ord: ikke
blot sex, men Gratie, Mysterium, henrivende,
forførerisk, daarende, besnærende, lokkende,
bjergtagende, drillende Kvindelighed, og
samtidig skal hun udleveres som den spillende
Kamæleon hun er! Men Ingeborg Brams, som
ellers er en af ung dansk Teaters mest lovende
Skuespillerinder, var kun dygtig i disse Partier
af Stykket, ikke den røde Venusstjerne selv.
Hun er en Karakterskuespillerinde i Svøb,
ikke en erotisk Skuespillerinde. (Hun burde
ved Lejlighed spille Jeanne d’Arc af Shaw.)
Cleopatra-Opførelsen fik Slagside herigennem.
Poul Reumert fik den ene Vægtskaal til at gaa
ned. Han rejser i denne Opførelse væk fra
Ægypten som den fuldstændige Sejrherre, som
den der har gennemskuet og overvundet alt,
ogsaa Kvinden, men han er dog ogsaa en slagen
Månd, som har følt Kvindens Magt og vaandet
sig under hendes Ord. Nu ryster han dem blot
af sig med et overbærende Smil. Han har aldrig
været ramt i Hjertet, højst i
Forfængeligheden. Forestillingen led under denne Mangel
paa Modspil, paa Drama. Men Reumerts
Præstation var i pyramidalsk Format. Hvem
kan bide Skeer med Giganten?
Fot. Mydtskov
Ebbe Röde i »C ces ar og Cleop at r a».
Det kgl. Teater
439
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
