Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Om intellektuel humanisme. Av Theodor Geiger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om intellektuel h u m a n i s m e
Av Theodor Geiger
II JN BRED og mægtig strøm gik for
200 år siden gennem Europas åndsliv, hvor
den har sat sig uudslettelige spor. Ikke dyb
nok, desværre. Den kunde have hidført en
gylden tidsalder, om den havde fået lov at
fortsætte sin avstukne bane. Men der blev
dæmmet op for den, vandene skildtes og
spredtes, nu snor den sig som en sagtmodig
å hen gennem mudret jord. Det er
oplysningsfilosofien, jeg tænker på, og den
kulturbevægelse, der udgik fra den. Næppe havde
en halv snes uanfægtet dristige tænkere i
middelalderens halvskumring tændt
fornuftens rene lys og forkyndt dens krav på
herredømme over menneskenes samfund, da
de gamle, dunkle magter rejste sig påny i
skikkelse av Rousseau og romantikken.
Irrationalismen stod snart atter i fuld blomst,
anseelse og yndest.
Det var ikke noget nyt skuespil. Hver gang
i åndshistorien, den nøgterne erkendelses sag
blev talt, fik troens og mysteriets apostle
søvnløse nætter og en travl tid. Sådan har
det været lige fra den kristne kulturs første
epoke, i ioo-tallets alexandrinske filosofi,
sådan igen, da iooo-tallets ny-stoicisme blev
undertrykt av klerikal universalisme, sådan
også da franciskansk nominalisme under
1300-tallet blev fortrængt av dominikansk
mystik, og det samme gentog sig i en nærmere
liggende fortid, da 1800-tallets
fremskridts-rationalisme fik vingerne stækket av fransk
intuitionisme og tysk livsfilosofi.
Det er, som om menneskeheden var ræd
for den ubønhørlige klarhed, det hårde lys,
som intellektet, den uforfærdet sobre
erkendelse kunde sprede over ting og verden.
Intellektualisme —• dette navn, der bruges
som ukvemsord—hvad mener det egentlig?-—•
For det første et livssyn: en høj værdsættelse
av tænkning og erkendelse som de
virksomheder, der udmærker mennesket fremfor de
umælende dyr, og som derfor er det i
fornemste forstand menneskelige. —- For det
andet en personlighedsform og holdning,
særegen for dem, der har valgt rational
erkendelse som livsindhold og opgave. — For det
tredie den kulturfilosofiske opfattelse, at
menneskeheden vilde være tjent med mere
tænkning og mindre dyrkelse av irrationale
værdier. — For det fjerde en etisk retning,
der kræver vor kollektive handlen
kontrolleret av fornuften hellere end ledet av andre,
uberegnelige impulser. -—■ Alle fire
betydninger flyder så umærkbart over i hinanden,
at de kan tages i flæng her, hvor det ikke er
meningen at docere filosofi, men snarere
udslynge et løsen . . .
O, den rationale virksomhed har såmænd
sin velbestemte plads i denne verden. Megen
forstand og kløgt og snille anvendes der på
at tjene til livets ophold —- og helst noget
mere. Ingen kan sige, at føleriet sætter
forstanden til vægs i vort daglige erhvervsliv.
—-Og har vi ikke en blomstrende videnskabelig
forskning? Bedriver vi ikke alt fra
vareproduktion til landbrug, fra husholdning til
skønhedspleje »efter videnskabelige metoder»?
Vore samfund holder deres specialister i
tænkning, kalder dem videnskabsmænd og
akademikere og avlønner dem med en
indtægt, der ikke ligger væsentligt lavere end en
urtekræmmers. Nogle enkelte blandt disse
professionelle tænkere kan endog opnå en
middelstor grosserers vilkår ved at gøre en
nyttig teknisk opfindelse, opdage et nyt middel
at helbrede syge mennesker med — eller endnu
bedre: en effektiv metode til at slå det
størst mulige antal raske ihjæl i en fart . . .
Stort set måles intellektets værdi for
samfundet efter det umiddelbare udbytte, dets
ydelser giver i kongens mønt. Underligt nok
er der nogle, der mener, at intellektet også
kunde bruges til noget andet, som de tilmed
synes er mere væsentligt: at gennemtrænge
de tågebanker, hvormed vi for os selv skjuler
verdens og livets virkeligheder, om muligt
ordne og styre tilværelsen efter nye, klarere
linier. Bag en vis ydre respekts møjsommeligt
bevarede, konventionelle maske er et
overbærende smil, et halvt medlidende,
avfær-digende skuldertræk, en mistænksom
modvilje, hvad det såkaldte praktiske livs mænd
har tilovers for en sådan ørkesløs
intellektualisme.
Som uskadelige og noget løjerlige betragtes
458
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
