Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Tal ved Mindehøjtideligheden for Ole Chievitz 31. December 1946. Af Niels Bohr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niels Bohr
efter Oles Fødsel paa Grund af de lidet
tidssvarende Forhold maatte flytte. Fra
Ungdommen af havde vore Fædre været
nære Venner, men mest afgørende for Oles
og mit Forhold blev det vel, at vi, i de
sidste seks Aar før vi sammen blev
Studenter fra Gammelholms Latinskole, sad Side
ved Side ved fælles Skolepult. Rent
umiddelbart vandt han allerede i Skoletiden alles
Respekt gennem sin Uafhængighed og
Sandhedskærlighed, og sin Evne til at gribe
enhver Sags Kerne. Ved sin Trang til at
kaste sig ind i Kampen for, hvad han mente
var Ret, kunde Ole jo ofte blandt
jævnaldrende blive en Stridens Fane, men alle
forenedes vi i Beundringen for hans
Ligefremhed og Frygtløshed, der sammen med
hans Begejstring og Handlekraft gjorde
ham til saa god en Kammerat.
I sit Hjem modtog Ole Chievitz
Paavirkninger, der kom til at præge hans
Væsen dybt, især sluttede han sig paa
mange Maader inderligt til Faderen, der
ikke alene var betydelig som Forsker og
Tænker, men tillige besad levende
historiske och kunstneriske Interesser. Som
Følge af den uhelbredelige Sygdom, der
skulde kalde ham alt for tidligt bort, var
dog Oles Fader allerede i vore Drengeaar
henvist til at leve i stedse større
Tilbagetrukkenhed inden for Studerekammerets
Vægge, medens hans Moder med saa megen
Tapperhed og saa friskt et Livsmod
kæmpede med Hverdagens Vanskeligheder. I
disse Omgivelser modnedes Ole Chievitz
tidligt til Ansvarsbevidsthed og til
Fortrolighed med lyse og mørke Sider af
Tilværelsens Kaar.
Hvor stort et Slag end Faderens Død var
for Ole, fjernede den ham imidlertid
ingenlunde fra Familiens mange Venner, der
alle forstod, hvor meget der boede i ham.
Saavel i det Bjerrumske og det Ipsenske
Hjem som i mine Forældres omfattedes
han med de varmeste Følelser og fandt
blandt den yngre Slægt Venner for Livet.
Overalt, hvor han kom, bragte han friske
Pust med sig, og ved alle de mange
Strenge, der klang i hans aabne og
følsomme Sind, blev hvert Samvær med ham
til Glæde og Berigelse. Fra den Tid
mindes jeg især en Rejse, som min Broder og
jeg som unge Studenter foretog sammen med
Ole, og hvor vi under Vandringer igennem
Tyrols skønne Bjergegne og gamle
stemningsfulde Smaabyer fik de stærkeste
Indtryk af hans vidtfavnende Følelser for
Mennesker og Naturog af den sande Mandighed,
som saa tidligt kendetegnede hans hele Væsen.
For sine fra Hjemmet medbragte
videnskabelige Interesser og Trang til at virke
til Hjælp for Medmennesker, havde jo
Ole Chievitz fundet det rette Samlingspunkt
i det Studium, hvormed han forberedte
sig til en Lægegerning. Den Ildhu og
Ansvarsfølelse, han lagde for Dagen, skabte
ham ikke alene Venner og Beundrere blandt
Studiefællerne, men tillige vandt han
hurtigt Universitetslærernes Tillid og
Paaskønnelse. Især er det jo velkendt, hvor højt
Professor Rovsing, der i mange Aar for
Ole var saa beundret et Forbillede,
værdsatte ham, og hvilke ansvarsfulde Opgaver
han allerede tidligt betroede ham. Blandt
Lægekammeraterne paa Hospitalet skulde
Ole Chievitz jo ogsaa finde den Hustru,
der ved sin fine menneskelige Forstaaelse
og Fællesskabet i faglige Interesser blev
ham saa stor en Støtte, og for hvem hans
Bortgang nu, efter at de i de mange Aar
har delt saavel lyse Glæder som dybe
Sorger, er saa haardt et Slag og uerstatteligt
et Tab, men som sammen med os andre
besidder saa stor en Rigdom i Minderne.
Hvor meget alle vi, der stod Ole Chievitz
nær, skylder ham, lader sig slet ikke
udtrykke. Jeg mindes Aftener i Hjemmet,
hvor Ole og Ingeborg Aar efter Aar samlede
Ungdomsvennerne og dem, der senere kom
til, og hvor han kunde lade sin særegne
Humor spille imellem den dybeste Alvor og
den frieste Kaadhed paa en Maade, der
50
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
