Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Guder og Mennesker i Æneiden. Af Johannes Loft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guder og Mennesker i Æ n e i d e n
fremstille os Personens Karakter gennem
hans Tale, gennem den episke Replik, og
her yder Vergil os udmærkede Ting. Derfor
er vort Epos’ længste Replik — Fortællingen
i II og III -— saa fængslende, hver af Sangene
i sin ejendommelige Stemning; derfor er
Dido-Tragedien blevet saa gribende et
Kunstværk, at man synes at høre hendes
Monologer, naar man læser dem; derfor udfolder
Nisus og Euryalus sig saa fortræffeligt i
Dialogen, baade den indbyrdes og den med
Krigs-raadet i IX, og derfor er Gudeforsamlingen i
X og Raadsforhandlingerne i XI bleven saa
levende som de er.
Vergil har jo ikke for ingenting passeret
den romerske Skoles Uddannelse i dens
Stadier; skønt han var en lille Fyr fra Landet,
da han begyndte, har det ikke været forgæves,
at han »lærte Veltalenhed».
Enhver Vergilelsker gør sig jo sine egne
Tanker, naar han sysler med den Kendsger-
ning, at Digteren aldrig fik Æneiden fuldendt.
Deri ligger to Muligheder.
Den ene er den, at Digteren ved den sidste
Opbygning af Værket havde udfoldet sin
Ejendommelighed og indfriet de Løfter, fulgt
de Spor af sit eget, som vi glæder os over ved
Læsningen, med andre Ord, at Vergil for
Alvor frit og stærkt var blevet Vergil. Venner
og Velyndere, ogsaa Augustus, vidste, hvad
stort der var ydet, og Herskeren gjorde sin
Tid, sin Nation, Eftertiden og Litteraturen
den Tjeneste at bevare det ufuldendte. Men
der var en anden Mulighed, at Digteren var
blevet draget mere i Retning af Hensigten:
det nationalt-politiske, og at saadanne Steder
som »Skjoldet», Anchises’ Forudsigelser og
alt det sjælløse af den Art, der tynger Digtet,
var rykket i Forgrunden. Her vilde maaske
Augustus have øvet et Tryk, som nu blev
undgaaet. Han var pietetsfuld mod den døde
Digter; vilde han have været forstaaende
overfor den levende?
15—Ord och Bild, årg.
225
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
