Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Portrætgalleriet paa Stensgaardholm. Af Esther Noach. Tegninger af Ebbe Fog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Portrætgalleriet ‡> a a Stensgaard holm
min Søster som eneste Tilhører,» sagde han.
»Men jeg har en anden Krig at kæmpe end
Kong Henriks — for de fattige Børns Ret.»
Maaden, han sagde det paa, var som et
Suk, der brister paa en Sølvstreng. Det var
denne Månd, der faa Aar senere i Amerika
kunde faa en hundredtallig Skare til at
briste i Graad blot ved at udtale Ordet
»Mesopotamien».
»Du kunde blive Verdens største
Skuespiller, George,» sagde Olof. Men George
Whitefield smilte igen og svarede med sin
bristende klare Sølvstemme: »Jeg vil
hellere være Guds Nar end Verdens.»
Kort efter rejste han til Amerika, og
Olof tog Afsked med sin unge Adelsmand
og besøgte en Del Byer i England, hvor de
nye Væverier brugte Kvinder og Børn til
at træde Vævene. Han blev saa oprørt over
den Mishandling, de led under, at han gik
til Fabrikejeren og protesterede, men Byens
Sheriff kastede ham omgaaende paa Porten.
Flere Steder forsøgte han at tale til
Kvinderne for at faa dem til at gøre Modstand,
men de vendte ham Ryggen, angst for hans
Indblanding. Saa gav han sig af med
Børnene, der svarede ham med John Wesley’s
blide Formaninger. Da han kom tilbage til
Oxford, skrev han om Kvinders og Børns
Mishandling og maatte døje, at
Autoriteterne viste ham bort fra Byen.
Ved sin Hjemkomst var han i kort Tid
med til at udgive en Spectator, som
København dengang havde flere af; hans var vel
ikke klogere end de andres, men en Del
bitrere. Det er Udtryk for hans dybe Spot
over Wesleyanerne, naar han om et otte
Aars Barn skriver, at han ligner en Filosof
og har en Mine, som er blandet med
»Yndighed og Gravité», men vil man spørge ham
om Religionens Hemmeligheder, tier han
stille, thi »han har endnu ey naaet den Alder,
at han kand sætte ret Priis paa saadanne
Dybheder; vi see jo, at Staden vrimler af
saadanne Børn, der har lærdt at svare paa
de dybeste Spørgsmaal...»
Han stod sagkyndigt og vurderede
hendes T o Hette.
Han havde ikke glemt sine Erfaringer i
England. Det ser man paa det store Portræt
af ham paa Stensgaardholm, hvor han er
malt som tilsynsførende Værge for det
kongelige Asylhus, der skulde tage sig
af forældreløse og fattige Børn. Det
viser en Månd med kantede Træk,
fremskudt Underlæbe, en tvivlende Trækning
fra de fine Næsefløje til Mundens brede
Kæbeparti. Men det øverste af Hovedet er
smalt og fremludende som Faderens,
Blikket har en besynderlig Blandning af
Velmagt og spidsfindig Kløgt, Panden er høj
op under den næsten usynlige Haarvækst.
Hans Søn George er malt som den
velhavende Købmand, med mætte godmodige
Træk, med en fed og gavmildt givende
Haand, der holder om et Dokument, som
skænker Byen det første Alderdomshjem
— men Bindeleddet til den næste i Slægten
er ikke saa meget ham som hans fromme
Kone. Hun er malt i en lille fransk
Miniature; der er et dirrende Udtryk i hendes
Mundvige efter Oplevelsen af den Aprildag,
da Kanontordenen indhyllede Byen og de
Unge paa Rheden med sin uldne Krudtrøg.
399
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
