- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtioåttonde årgången. 1949 /
465

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Andre Stemmer. Af Michael Tejn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Andre Stemmer

Johan Johansen skriver i sin anden Bog:
Hverdagens Evighed: »De egentlige
Livsspørgsmaal møder os uden for
Spørgekrampen og Nysgerrigheden, og uden for
Praktikken, som lykkelige Gaader». En Tanke
der virker lægende i en febersyg Tid med
dens Tro paa Handlingens altoverskyggende
Realitet. Og paa samme Maade sker det
ofte, at det Egentlige i en Skribents Værk
møder os uden for Spændingen, uden for
Dramatikken. Næsten som en Tilfældighed,
som noget man kan tage med eller lade
ligge. Det er saadan, den Stumme i Kiddes
Bog kan ramme En.

Det er saadan, man kan se dette Barn
krybende gennem Sandflugt og Skybrud,
med Kurven i Munden, gennem de lange
Mørketimer. Som det sidste Levende i en
Verden, der er ved at gaa under, der
allerede er gaaet under, alene endnu »lydig
mod det levende Menneskebillede, som i
Sindets fjerneste Egne ikke lader sig
overvælde», men bliver trofast mod sin Opgave,
lydhør og trofast mod sin Samvittighed.
Lad saa andre, som ser, hvad
Samvittigheden driver det til, kalde dette
Galmandsværk og hensigtsløst. Men det sidste
Levende paa den undergangsdømte 0 er det
deri: at det alene ikke søger sit eget, ikke
under nogen Forklædning eller Maske, ikke
engang under Menneskekærlighedens, søger
sit eget. Det er blot trofast mod et Hverv,
hvis Indhold det næppe nok aner.

Som ovenfor sagt: denne gribende Gaade
løser Kidde ikke. Det stumme Barn bliver
en stum Voksen, der gaar mellem de meget
snakkende med Hemmeligheden om sin
Smertens-Oplevelse. Og det er denne
Hemmelighed, denne Gaade, det staar tilbage
for os at løse. Uden den Løsning er saa
mange Svar paa saa mange Spørgsmaal
værdiløse og forgæves: Hvad vilde det
levende Menneske i Dag — levende fordi det
endnu aner den snart glemte Sti mellem
Sjæl og Bevidsthed, mellem Hjertets bitre
Hemmelighed og Læbernes forløsende Ord,

saa at det ene ved og kan berette, hvad det
andet lider —• hvad vilde Mennesket i Dag
berette om sit Vilkaar og om sin
Fortvivlelse, hvis det blev udfriet af sin Stumhed?

*



Uden at ville belaste Johan Johansen
for tungt et Ansvar, kan man sige, at han
synes at være paa Sporet af et Sprog, der
kan udtrykke væsentlige Sandheder om
os selv i vor Stumhed. Jeg skal senere
komme ind paa andre Grunde til, at jeg anser
denne store Forventning for berettiget.
Her kun dette:

I Ved Lykke-Pers Grav tager han i et
kortere Afslutnings-Essay Dostojefskis
Ras-kolnikov, det dybestpløjende Arbejde om
det moderne Menneske, op til Behandling
og siger om ham: »Det inderste og dybeste
i ham er Smerte, den er Livet, det eneste der
holder ham vaagen.» Og: »Mennesket er
reduceret til en hjemløs Smerte, der
forgæves søger at komme til Ro i en Mening
eller at blive forløst i Udslettelsen.»

At Forfatteren besidder en dyb, for vor
Samtid usædvanligt bevidst Viden om
Smerten, og har taget sig den erkendte
Forgæves-hed i baade Meninger og Udslettelse til
Efterretning, derom taler hver Sætning i
hans to Skrifter. At han har Viljen og
formodentlig ogsaa Evnen og Modet til at følge
sin egen Erkendelse i dens vidtgaaende
Usædvanlighed, kan i en knudret og svært
tilgængelig Form fornemmes af dette sidste
Citat fra en Omtale af Ingemanns
Landsbybørnene.:

»Efter en afgørende Angeroplevelse
befæstes han efterhaanden i en
Tilværelses-følelse, der er uafhængig af Hverdagen og
Personligheden; den har Personligheden og
dens Evner som Jordbund og ytrer sig
stadig tydeligere som Virkeligheden, der nok
i høj Grad behøver Tankens og Fantasiens
Støtte, men ikke er -prisgivet disse
Væsens-momenter. Dette inderste og uafhængige
Hvilepunkt er nødvendigt for en dybere,

SO—Ord och Bild, 58:0 årg.

465

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:12:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1949/0515.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free