Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Fra Herman Bangs sidste Dage. Af Robert Neiiendam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Robert Ne iiendam
seledsageren. Christian Houmark läder Emil
Opffer aflægge dette Vidnesbyrd Sommeren
efter Bångs Død, men da var Opffer slet
ikke i Danmark; hans Udlændighed varede
af gode Grande i månge Aar (jfr. Biogr.
Leks. XVII).
Da Talen er om en af Danmarks store
Skribenter, en Klassiker, hvis Noveller
stadig lever i Ungdommens Sind, er det vel
værd at vide, hvor megen Sandhed der er
i disse Skildringer. Ellers risikerer man, at
Beretningen gaar over i Litteraturhistorien
eller i de Bøger om Herman Bang, som
Fremtiden vil bringe. Hans urolige Liv
efter-lod et omfattende Brevstof af psykologisk
Interesse, og hans Historier er et Stykke
Danmark, der ikke er gjort bedre af nogen
anden; Ordene sitrer og lever den Dag i
Dag, Billederne fra Provinslivet er
præg-nante, og Medfølelsen smelter sammen med
Lunet. Ogsaa som Oplæser eller rettere
som bogløs Fortæller var Bang en stor
Kunstner — vel at mærke naar Tilhørerne
var kommet igennem det Krukkeri, som de
først maatte døje. Men naar man lukkede
Øjnene derför, naaede man frem til en
mage-løs livfuld og fængslende Skildring, enten
han nu valgte »Dannevirkenatten» eller
Historien om Danselærerinden Irene Holm
eller om den udslidte Pensionatsværtinde
Fru Brasen. Man lærte her Mennesker at
kende for Livet.
Bang blev tidligt gammel. Han var kun
54 Aar, men træt til Døden, da han fik den
Idé, at nye Kræfter ventede ham paa en
Jordomrejse, hvis egentlige Maal var Japan
og Indien. Der vilde Förnyelsen komme,
troede han, naar han sad under et
blomst-rende Kirsebærtræ. Det var som meget
andet i Bångs Liv kun Drøm og Haab.
Vi, som saa ham paa nært Hold, var ikke i
Tvivl om, at hans Forehavende var
hasar-deret. Han maatte flere Gange hver
Formiddag benytte Dionin for at kunne
iscene-sætte tre Forestillinger paa Det ny Teater.
Arbejdet anstrengte ham aabenbart over
Evne, men han satte al sin Viljestyrke ind;
Sliddet skulde jo skaffe ham en Del af de
nødvendige Penge til Rejsen. Trods den
store Træthed, der prægede ham, bød han
sig stadig nye Anstrengelser. Han afventede
ikke Opførelsen af de tre Skuespil, hvis
Iscenesættelse skulde blive hans sidste
Ar-bejde paa dansk Jord — dersom man da
ikke vil medregne hans sidste Optræden i
Danmark den 22. Septbr. 1911 i Casinos
lille Sal for overfyldt Hus — karakteristisk
for hans gode Hjerte i velgørende Øjemed.
Han havde ellers god Brug for Pengene
selv til det store Foretagende, han nu gik
i Gang med. Faa Dage senere forlod han
sine Stuer i Havehuset paa Gl. Kongevej
Nr. 11 for at dragé ud paa en nordisk
Fortæller-Rejse, der bl. a. førte ham til
Christiania og andre norske Byer, Göteborg,
Stockholm, Uppsala og Helsingfors. Herfra
skrev han den 28. Novbr. 1911 til
Chef-redaktør Henrik Cavling: »Jeg kender ikke
mere til Amerika end et nyfødt Barn»;
Cavling hjälp ham med Introduktioner til
danske Personligheder derovre. Fra
Finland drog han til Set. Petersborg, hvor
han optraadte to Aftener under stor
Op-mærksomhed fra Pressens Side. I
Maria-Operaen hørte han »Boris Godunow» med
Feodor Schaljapin, hvis Navn alle Russere
»løftede som i en gyldén Skaal», men Bang
fandt ham endnu større end hans Ry. Og
inde i Moskva besøgte han Konstantin
Stanislavski paa hans verdensberømte
Kunstnerteater. Det Indtryk, han gjorde,
fik denne Form i et Brev til Teaterbladet
»Masken»; »En Skikkelse som en Kæmpe.
Et stort og aabent Ansigt, hvor Øjnene
straaler og lér. En bred og fyrstelig
Ned-ladenhed, som maaske vilde krænke en
Kende, om den ikke var den Fødtes
selv-følgelige Væsen». Over Varshava drog han
til Berlin, hvor han var i Julen og blev
målet, siddende i Selskabsdragt, af Bruno
Berneis. Daglig besøgte han sin tyske Læge
Dr. Wasbutzki, der ti Aar efter Bångs Død
338
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
