Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Hvordan saa han ud? Det sidste billede af Goethe. Af Carl Roos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Roos
hvide silkedraperier;, fra brystet dækket
af et sort fløjelstæppe med frynser af sølv;
halslinningen holdtes sammen ved et
hals-bind, der var knyttet i knude. Om panden
laa en laurbærkrans, anbragt af Coudray og
flettet af hans unge datter. Omkring kisten
var anbragt Goethes ordener samt en
laurbærkrans af guld, i sin tid skænket af
føde-byen Frankfurt a. M. Bag hovedgærdet var
opbygget et alter af hvidt marmor.
Her-paa digteriske insignier, bl. a. en forgyldt
lyre.
I denne pragt laa Goethe d. 26. paa lit
de parade fra kl. 8 til kl. 1. En æresvagt paa
32 månd, sammensat af kunstnere,
skue-spillere o. a. skiftede hver time i hold paa 8.
En »uhyre» menneskemasse defilerede förbi,
med indgang fra haven og udgang til
Frauen-plan, pladsen föran huset. Militær og politi
sørgede for ordenens opretholdelse. Kl. 2
førtes kisten i stort optog til graven. Ifølge
den afdøde hertug Karl Augusts
bestem-melse skulde Goethe begraves i Fiirstengruft,
hvor han og hans gemalinde hvilede. Der
blev ikke taget nogen dødsmaske, og dette
var i overensstemmelse med Goethes
ind-stilling. Han havde altid holdt sig fjernt fra
døden og de døde; han besøgte ikke slægt
og venner, naar de skulde dø, eller deres lig,
naar de var døde; det vilde, sagde han, blot
forstyrre indtrykket af dem: »Døden er en
meget middelmaadig portrætmaler». Ogsaa
udstilling af døde for offentligheden var
ham imod. Hans egen lit de parade var
familiens indrømmelse til et almindelig
ud-talt ønske.
Man har vistnok haft til hensigt at lade
ligfærden lithografere. Breve fra forskellige
omtaler at adskillige kunstnere saas
»cra-yonnere». En overkonsistorialraad
opford-rer ivrigt til at sikre sig de tegninger der
maatte foreligge. Der nævnes flere
kunst-nernavne, saaledes Kaiser, Frey og
Schmel-ler, som man kaldte Goethes »hofmaler»,
fordi Goethe benyttede ham ligesom vi nu
benytter en fotograf. Den franske gesandts
hustru hentyder til en kunstner »med et
meget långt tysk navn».
Ingen af de nævnte havde ansøgt om
til-ladelse, og af deres eventuelle resultater er
intet bekendt. Derimod ansøgte en i det
fore-gaaende ikke omtalt kunstner ceremonielt
om lov og fik det. Som medlem af
æresvag-ten havde han derpaa rigelig lejlighed til at
studere den døde Goethe, som han gennem
aar havde studeret den levende.
Han var 28 aar og hed Friedrich
Prel-ler. Han var tidlig bleven Goethes
pro-tégé. Aarelange ophold i Holland og Italien
skyldte han Goethes bevaagenhed. I Rom
havde han modtaget Goethes søn, August.
Han havde plejet ham under hans sygdom.
Efteraaret 1830 var August død i hans
arme. Smittet af August — som døde af
kopper — havde han selv været døden nær.
Og mærkelig nok, den landsmand der
ple-jede ham, en legationssekretær Kestner, var
søn af hin Lotte, som Goethe havde elsket
en sommerferie i sin ungdom, og gjort
udødelig i Werther. — Saaledes var
Friedrich Preller paa mer end een maade
ligesom indspundet i Goethes existens. 1831
var han vendt tilbage til Weimar.
Tilladel-sen til at tegne var förbundet med
förpligtelse til ikke at lade tegningen komme
offentlig frem. Dette maa opfattes som en
indrømmelse til den afdødes ønsker, efter at
man i øvrigt havde tilsidesat dem.
4:
Prellers billede af Goethe paa dødslejet er
bevaret. Alle kender det. Det forestiller den
døde paa lit de parade, klædt og med
laurbærkrans ön panden. Det omfatter kun
hoved og øverste del af brystet. Hovedet er
set fra höj re, i profil, med en ganske svag
hældning ud mod betragteren. Underlag og
dække er næppe blot antydet; af omgivelser
intet spor.
Der foreligger angaaende dette billede
praktisk talt ingen dokumenter. Vi er
hen-vist til billedet selv. Imidlertid opstaar der
464
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
