- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtionionde årgången. 1950 /
463

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Hvordan saa han ud? Det sidste billede af Goethe. Af Carl Roos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det sidste b ill e d e at Goethe

af Bayern; billedet er udført paa bestilling
af kongen til hans galleri. Det passer dertil.
Det er i stil med adels- og kongeportrætter
fra det 18. aarhundrede. Derför er det kun
i begrænset grad karakteristik. Det er
konventionelt. Fagade. Maalt med livsmasken
er trækkene desuden ukorrekte.

Det timedes ikke Goethe, hverken ung
eller gammel, at møde en kunstner af format
som han selv, eller blot af overordentlig
format. Han var større og stærkere end dem
alle. De manglede stort talent, eller maaske
glemte de det talent de havde, naar de stod
överför ham. De har været bange. Det er
tilstrækkelig bekendt, at den ældre og den
gamle Goethe ikke taalte særprægede
talenter i sin nærhed. Han vilde ikke lade sine
cirkler forstyrre. Den opvoksende ungdom
skulde følge samme regler som han havde
paalagt sig selv. — Man føjede sig. Saa
meget mere som Goethe ogsaa i vid
ud-strækning var brødets giver. Resultatet for
Goethe blev at han som olding maatte
sukke: Jeg tåler som fra en grav. Jeg hører
kun ekkoet af mig selv. —

Hvilken forskel paa ham og hans gamle
ven Wieland, den altid aabne. Enthusiast
for ungdom.

Dog der kom det øjeblik, da magt og
herlighed var förbi. Det stolte Jupiterhoved
sänk og de befalende hænder faldt
kraf-tesløse i skødet. Døden kom og dermed
indvielsen til det al-menneskelige
broder-skab. I dette øjeblik fik en lille månd sin
chance og skabte noget stort.

3:

Goethe blev syg d. 16. marts og gik bort
d. 22. kl. 11 y2 om formiddagen. Han døde
siddende i sin lænestol, da han ikke udholdt
at ligge ned. Dødsaarsagen var
lungebe-tændelse. Vi kan følge begivenhederne time
for time. Liget blev efter et par timers
forløb under bevogtning anbragt paa et
leje. Det var afklædt, lagt paa is, og dækket

med et lagen. Saaledes henlaa det til d. 26.
tidlig om morgenen.

Vi har to udførlige skildringer af det. Den
23., altsaa dagen efter dødsdagen, blev
Goethes tro Eckermann af tjeneren
Friedrich lukket ind. Han betragtede først
ansigtet, der syntes præget af en sovendes dy be
fred; fasthed beherskede det ophøjet-ædle
aasyn. Derpaa slog tjeneren lagenet tilside,
og legemet præsenterede sig endnu uberørt
af døden. Eckermann tåler om »lemmernes
guddommelige pragt»: »Et fuldkomment
menneske laa i stor skønhed for mine øjne».
Paa lignende maade ytrer sig arkitekten
Coudray, Weimars bygningsinspektør,
hvem den opgave tilfaldt at ordne
ligbe-gængelsen. Han havde staaet ved Goethes
side i dødsøjeblikket og overværede
sammen med tjenerne Friedrich og John, at
liget tidlig om morgenen d. 26. blev klædt.
Ogsaa han dvæler ved at ansigtets træk ikke
syntes berørt af døden, saavelsom ved det
i alle henseender fuldendte legene. Han
citerer et ældre udtryk, brugt om Goethe:
»I ham har skaberen opstillet et i aand og
legeme lige fuldkomment mesterværk».

Lidt afvigende lyder Sorets udtalelse.
Soret var en ung fransk schweizer, der
vir-kede som prinselærer i Weimar og hørte til
Goethes omgång. Hans erindringer om
Goethe udmærker sig fremfor Eckermanns
ved deres frihed for konveniens. Han
ud-taler i et brev fra selve begravelsesdagen, at
mens Goethes skønne træk nu havde
genantaget den kendte sérénité, havde de set
anderledes ud »dans la premiére journée,
011 vers le soir il m’avait péniblement frappé»
Efter dette synes udtrykket i den dødes
an-sigt at have forandret sig fra den 22. til
den 23. og derpaa at være forbleven det
samme endnu d. 26.

Efter iklædningen d. 26. marts tidlig om
morgenen førtes liget nedenunder til et
værelse bag forhallen til gaden. Begge rum
var sort beslagne og belyst med vokskerter.
Liget —• nu i kiste — var foroven hyllet i

463

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 25 20:37:30 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1950/0513.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free