Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Hvordan saa han ud? Det sidste billede af Goethe. Af Carl Roos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl
Roos
Fig. 3. Goethe.
Blyanttegning af Friedrich Preller.
1) Stamtræet for rækken af
Preller-teg-ningen. 2) Forholdet mellem Preller og
»Meuring»-lithografiet.
Den første der søgte at skabe klarhed var
Ruland, som 1902 i Goethe-Jahrbuch
pu-blicerede en teori, der fik autoritet. Det
sidste forsøg, der aldeles omstøder det
første er ganske nyt. Det er Franz
Rade-machers skrift: Goethes letztes Bildnis.
1949.
5:
Ruland havde iblandt papirerne efter
Goethes sønnesønner fundet en udateret og
usigneret tegning, der utvivlsomt i principet
var identisk med den kendte af Preller, men
alligevel havde et særpræg (Fig. 1).
Ansigts-trækkene var haarde og stive; udtrykket
smerteligt. Ruland forklarede sig dette ved
at antage at det var Prellers »skizze»,
ud-ført »ved baaren» med en haand der
skælve-de under tryk af stundens højtid. Denne
saakaldte skizze satte Ruland i en gruppe
for sig. Alle andre tegninger var for ham
senere bearbejdende kopier. Tendensen i
be-arbejdelsen var, at lade »den fredelige bro-
der søvn» mildne »den ubonhorlige döds
haarde skrift tegn» (Fig. 2).
Denne these vändt almindeligt bifald.
»Skizzen» har siden figureret i de
ikonogra-fiske værker som den egentlige original.
Rademacher forkaster Rulands teori og
alle dens konsekvenser. Han kalder
»skizzen» et »makværk», en flygtig kopi, udført
af en dilettant. Han antyder, at den skyldes
en af sønnesønnerne som barn. Sel ve
teg-ningens teknik udelukker efter hans mening,
at den kan være »skizze». Stregen har
tvært-imod kopiens karakter.
Teorien om at Preller har arbejdet i to
tempi, idet han ved baaren udførte en
tegning, som han siden omarbejdede, tilegner
Rademacher sig derimod, omend paa nyt
grundlag. Han havde nemlig gjort et fund,
der syntes at stille sägen i afgørende
for-andret belysning.
Et hidtil ukendt Preller-billede af Goethe
paa dødslejet var dukket op. Det bar den
sædvanlige paategning, signatur og
datering, men havde en helt anden karakter.
(Fig. 3)-
Dette overraskende Preller-billede var
1947 bleven fundet i Bonn i en samlemappe
med ukendt forhistorie, udbudt til salg af
en kunsthandel i Köln.
Et blik paa tegningen viser vidtstrakt
identitet med de kendte Prellertegninger.
Den dødes stilling, tegnerens synspunkt,
af-skæringen af motivet er den samme. Men
medens figurens halvt oprejste stilling paa
de kendte tegninger og reproduktioner
förbliver uforklaret, er i dette tilfælde
underlaget med. Den døde hviler dybt og roligt i
sine puder. Hovedet er støttet. Dertil
kommer laurbærkransens form. Ellers ser vi den
stiliseret op til en krone, hvis øverste blade
peger mod det høje. Her lægger den sig
blødt og naturligt om panden. — Udtrykket
er et andet. Det upersonlige og haarde, der
karakteriserer den saakaldte skizze og som,
omend mildnet, genfindes paa kopierne, ses
ikke her. I stedet for den tæt tillukkede
466
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
