Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Hvordan saa han ud? Det sidste billede af Goethe. Af Carl Roos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det s i d s t e b i 11 c d e af Goethe
mund, der er tyncl som en streg, møder øjet
de følsomt svungne læber, som vi kender fra
livsmasken. Intet monumentagtigt, koldt
majestætisk. Paa lejet hviler just den i
fredelig og lykkelig slummer hensunkne og
frigjorte, hvorom Eckermann, Coudray og
Soret tåler. Den døde udstraaler »trøst og
beroligelse» (Coudray).
Teknisk set er der den forskel, at medens
de andre tegninger væsentlig nøjes med
konturer, modellerer denne. Over panden,
over kinden og under hagen ligger skygger
og schatteringer, ligesaa under øjenbrynene.
Linjen hen mellem øjelaagene er bevæget.
Der er poser under øjet, og furen fra
næse-fløjen nedad mod munden er dyb og
fler-foldig.
Af forskellene, som Rademacher gør
om-hyggelig rede for, slutter han, at den
nyop-dukkede tegning er den ved baaren
konci-perede eller udførte. Beviset ser han i dens
naturnærhed. Stiliseringen i Prellers andre
tegninger forklarer Rademacher som
be-stemt ved konventionelle hensyn. Goethe
der i levende live var mer end et almindeligt
menneske, maatte heller ikke i døden se
almindelig ud. Derför, og dette sikkert i
overensstemmelse med familiens ønske, en
tilrettelægning i retning af det »apollinske».
Rademacher hævder ud fra sit kendskab til
Prellers øvrige produktion, at baade den
naturalistiske og den idealistiske
behandling af portrættet laa indenfor hans evners
rayon.
Det bliver interessant at se, hvorledes
andre experter stiller sig til tegningens
autencitet. Spørgsmaalet om ægtheden
mel-der sig uvilkaarlig, naar en hidtil aldrig
om-talt eller blot nævnt tegning af denne art
pludselig dukker op. Rademacher berører
ikke dette problem.
b:
Foruden den nyopdukkede tegning
pu-blicerer Rademacher 10 andre. Af disse
er de 8 af eller efter Preller. De resterende 2
reproducerer det omtalte lithografi fra 1847,
samt den til grund for dette liggende
datere-de og signerede originaltegning. Hermed er
formentlig alt relevant materiale fremlagt.
Den ikonografiske undersøgelse fra 1902
betragtede »Meurers» lithografi som en
uløselig gaade. Gaaden blev imidlertid løst
ved hjælp af materiale som Ruland ikke
havde kendt. Det nye materiale var
successivt indgaaet og samlet i den berømte
Kippenbergske Goethe-samling; det blev
behandlet i 10. bd. af Jahrbuch der
Samm-lung Kippenberg 1935. Det sker i en stor
afhandling med titlen Heinrich
Mat-thaey. Forfatteren er Fritz Löffler.
Friedr. Preller efterlod sig ikke andre
notitser om sit billede af Goethe paa
døds-lejet end den alt anførte »tegnet efter
naturen», samt i brevet til Kestner fra 1. juli
1832: »Vorliegende kleine zeichnung habeich
selbst aufs genaueste nach dem hochseligen
gezeichnet, und darf wohl sägen, dass sie
wirklich ähnlich sei». Derimod var mesteren
for lithografiet, hvis virkelige navn, som
først tegningen røber, var Heinrich
Mat-thaey, mere omsorgsfuld. Han nøjedes ikke
med at forsyne sin tegning med signatur og
datering: »Weimar 1832 d. 23. märz N.d.N.
gez. v. Heinrich Matthaey»; han forfattede
desuden et 228 sider stort manuskript, der
indeholder beretningen om hans forhold til
Goethe. Det blev nedskrevet 1866. Dette,
samt nogle breve fra 1847, hvori Matthaey
henvender sig til en kunde og anmoder ham
om støtte til salg af lithografiet, da han er
trængende, er det materiale, Löffler har at
arbejde med, naar det gælder
Goethebil-ledet. — Først maatte imidlertid den indtil
da aldeles upaaagtede Matthaey
identifi-ccres og biograferes. Dette gør Löffler med
stor grundighed. Matthaey — søn af en
arkitekt, der tillige skriblede, var ætling af
en familie med kunstneriske anlæg. Han
blev født 1808, blandede sig som ung og
ældre ind i politik, sad af og til i fængsel
som konspirator, var lidt digter og kom
467
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
