Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Martin A. Hansens »Løgneren». Af Harry Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Martin A. Hansens »Løgneren»
75). Hertil svarer fuldstændigt Johannes
V. Jensens: Med trannet Maal en Maage / til
Natten ilde spaar (»Pedro Gutierrez’ Sang»).1
Johannes Vig bruger den gamle form demant
for diamant; om en ring som solen skinner i
hedder det: »Stenen er vel af Glas men se det
rige Demantspil!» (p. 32). I Johannes V.
Jensens skønne digt »Paaskeliljer» finder vi
denne verslinie: Af Øjet sprang de
demant-klare Taarer. Disse eksempler —■ der let kan
suppleres med flere, især fra naturskildringerne
— fortæller meget tydeligt, at den yngre digter
har husket den ældre godt. Johannes V.
Jensens indflydelse på dansk litteratursprog
i det 20. århundrede er stor og betydningsfuld,
et kapitel for sig i den danske litteratur- og
stilhistorie.
Johannes kalder Rigmor for skyggefuld; det
svarer til et meget berømt sted i dansk
litteratur, Johannes Ewalds skildring af
Arendse i »Levnet og Meninger»: en af disse
skyggefulde Skjønheder, hvis Smil er som
Soelens igjennem en regnfuld Himmel.2
Det ligger nær at sammenstille »Løgneren»
litteraturhistorisk med flere andre værker i
dansk litteratur: det lige nævnte værk,
Johannes Ewalds »Levnet og Meninger»,
Blichers »Brudstykker af en Landsbydegns
Dagbog» (1824), Søren Kierkegaards
»Forførerens Dagbog» (i værket »Enten-Eller») og
Harald Kiddes store roman »Helten» (1912)
— for blot at nævne det vigtigste. Interessen
samler sig specielt om Blichers geniale og
gribende novelle, et værk synes det af
uforgængelig kraft. »Løgneren» kan for så vidt
udmærket betragtes som et moderne sidestykke,
et bevidst skrevet sidestykke til Blichers en
landsbydegns dagbog. Johannes Vig er degn
og jæger> en betragter der ser en kvinde
Rigmor, der er ved at øde sit liv, hun er ved
at give op. Morten Vinge, der bliver jæger,
forelsker sig i den nådige frøken Sophie og
genser hende efter mange års forløb i den
dybeste fornedrelse (det berømte Marie Grubbe
motiv). En landsbydegns dagbog handler om
nydelse og letsindighed, fornedrelse og
fortabelse, om tugt og resignation. Til sidst
kommer Morten Vinge, takket være guds hjælp,
efter et omtumlet liv, i havn. Også i denne
1 Citeres i »Ordbog over det danske sprog» XXIV
(1948) sp. 369. Her anføres tillige eksemplet: En Hejre
baskede op ... og skreg trannet (fra forfatteren
Erling Kristensen).
2 Citeres i ordbogen XIX (1940), sp. 1291 kun fra
Ewald med denne brug.
dagbog hører vi om en hund, der må skydes.
Så vel i form som i indhold og sprogtone har
»Løgneren» tilknytning til Blichers fortælling.
Martin A. Hansen begynder den trettende
marts; Blicher har rubrikken: Thiele. 13. marts
1710; Morten er kommet hjem fra
sneppejagt. Sneppejagt, nedskydningen af den
første sneppe — et forårstegn — er såre
betydningsfuld i »Løgneren», et af bogens
mange og levende træk. Datoen 13. marts
kommer igen hos Blicher 1712; Morten har
rejst sig fra et langt sygeleje. Her skal ikke
øves talmagi; men datoen synes ikke
tilfældigt valgt af Martin A. Hansen, den virker
som udtryk for den yngre digters fortsættelse
af den ældres i nutiden. Om Blichers virkelige
Thunø minder Martin A. Hansens Tulø.
En landsbydegns dagbog slutter med et citat
fra Davids salmer (103, 15—-17): »Anlangendes
et Menneske, hans Dage ere som Græs;
som et Blomster paa Marken, saa skal han
blomstre. Naar Veiret farer over det, da er
det ikke mere, og dets Sted kj ender det ikke
mere. Men Herrens Miskundhed er fra
Evighed og indtil Evighed.» I »Løgneren» hedder
det: »Jeg har ligefrem viet dem. Og de er
kommet her alene. Oluf alene. Annemari
alene. Vinden farer over det, og det er ikke
mere» (p. 28).
Et af verdenslitteraturens mest rystende
værker er Søren Kierkegaards
»Forførerens Dagbog» (i »Enten-Eller»). Johannes
Vig har navn fælles med Johannes, Don
Juan i Kierkegaards dagbog. Der er langt
mellem disse to dagbøger —■ Kierkegaard
har haft Blichers værk; det har ganske givet
skænket ham formen — i indhold og stil,
og dog er det muligt, uden at gribe til
noget konstrueret, at finde frem til nogle
tilknytninger. Johannes forføreren, Don Juan
af djævlens nåde, er en løgner på sin vis. Han
siger: jeg har ganske antaget skikkelsen af
en pebersvend. Den fingerede udgiver af
dagbogen skriver i indledningen: »Uagtet det
Oplevede naturligviis er optegnet efter at
det er oplevet, stundom maaskee endog
længere Tid derefter, saa er det dog ofte
fremstillet saaledes, som det foregik i samme
Øjeblik, dramatisk levende, at det stundom
er som foregik Alt for Ens Øine». Dette svarer
helt til Johannes Vigs fremstilling. Dagbogen
forklares det har fået et digterisk anstrøg; det
skyldes den digteriske natur, »der er i ham,
der, om man saa vil, ikke er riig nok, om man
saa vil, ikke fattig nok til at adskille Poesi
45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
