Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Andra häftet
- I Stenrigerne. Af Michael Tejn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Michael T ej n
Ogsaa her ses det Udvendige overvundet.
Overses ikke i naiv og livsfarlig
Verdens-Tj’ernhed, men tvinges paa Plads. Ogsäa
her findes en redebon Vilje til Styrkens
Brug og Modets Brug, naar det kræves,
men parret med en sober Tvivl paa
Magtens Almagt, paa Tidens Ret over for
Evigheden. — Man kan kvie sig ved Billedets
Egenskab af Trusel mod vor egen
Bevidsthedsholdning, derimod næppe blot og bart
afvise det som middelalderligt og som
saadant uvedkommende og tilhørende
Fortiden, eftersom det synes at bære
kraftigere Fremtidsspirer i sig, end man finder i
vor Samtid.
Nu er det lang Tid, siden et Værk blev
gjort af Mennesker til Guds Ære, naar
man vist ganske roligt ser bort fra en
stærkt forsinket og lidet overbevisende
nykirkelig, saavel katholsk som lutheransk
Emsighed. Og dog kan man forlade Øysteins
Domkirke, ikke med vemodige
Fortidsminder og en langelig Melankoli, men med
en anende Viden om tilstundende Fødsel.
*
Og saa kom denne Rejse til at ende paa
Sognefjell mellem Krossbu og Turtagrø.
Turen derop var et Dagsværk. Frugttræerne
lodes bagude, Fyrrene, Granerne,
Krybe-birken lodes bagude, selv Bærris og Mosser
forsvandt og til sidst Vandet.
Efter næsten to Døgns Søvn, kun brudt
af saa godt som ensartede Maaltider,
indtaget ved Pejseilden og bestaaende af:
Søde, troskyldigt hjerteformede Vafler,
belagt med Ansjos og andet Skarpt,
sten-haarde Kavringer med Syltetøj af
Trane-og Tyttebær, - bløde, pandekagelignende
Lefser med Fjeldsmør af ukendt harskagtig
Smag, der først skaber Forfald og sidenhen
dybt Savn, Gammelost brun, gul og, synes
man, krybende, udhulet med Ske, røget
Rensdyrkød, Surmælk og Rømmegrød med
Smørstoffet svømmende ovenpaa som
messinggule Søer langs Tallerken randen.
Fin
brødet fremragende, Grovbrødet
overraskende løst og udrøjt til Fjeldstrabadserne —
efter al denne gode Rigdom, paa Søvn og
Mad, befinder man sig saa henimod Aften i
den vandløse Ødemark mellem Fjeldstuerne,
ikke langt fra Jotunheimens Hjerte.
Under en lav Himmel, hvis Kant er
takket af spidsskaarne Tinder, og hvis
Herredømme i det Blaa ikke staar uantastet af
Smørstabbræernes lynende Glitren, sidder
man og betragter en efter saa megen anden
set Storhed ganske ubetydelig Solnedgang.
Men man har set en anden Aften, hvor
Solen dryppede i Havet.
*
Paa Fløjfjeldet over Bergen, hvor det
haarde Fjeldland og dets Slæb af
Klippeholme ud over Vandet syntes at smuldre
og smelte bort i det hvidtglødende Hav.
Stoffets tungere, mørkere Skygger veg
under Lyset, mistede Tyngden og syntes
at opløses. En Mutation blev her til et
Billede og lod til at aabenbare sit inderste
Væsen. Paa anden Vis end i Stenrigerne og
i Domkirken anede man her, at Mennesket
er gjort af Støv og Aand, og at Aanden
alene er det Levende.
Man tager dette Billede til sig, som det nu
vender tilbage, mens man sidder i
Stenriget Jotunheimen. Vil ikke glemme det,
men bevare det intakt i sig selv som et
Ledemotiv. Og dog kender man
Tveklang-ens Betydning:
Man gør sig ikke døv for de jerngraat
isnende Skrig fra Draugene, de Undersøiske
der tumlende og væltende paa trods og
tværs af alle Hanegal nu i stadig større
Tal siges og ses at forlade deres Utrøst,
de sunkne Øer, drage gennem Havet og
gaa i Land paa alle Kyster for at lade sig
se og deres Stemmer høre sammen med de
Underjordiske, der allerede længe har
været ved at bryde frem af deres Mørke for
at lade sig se i Lyset: De umenneskelige
saavel som de nutidsmenneskelige
Stenrigers sande Beboere.
58
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 14:12:53 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1951/0076.html
