Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Under Asken Ygrasil. Af Michael Tejn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Under Asken Ygdrasil
verden. Min Ledsager var et begavet,
intellektuelt usædvanligt levende Menneske,
men den Nat i Isdalen brød det hedenske
Sværmeri gennem Intellektualismens
hærdede Skal som en sydende Besværgelse.
I Nærheden af Klippefremspringet
Prædikestolen, højt over Lysefjord ved
Stavanger, har man udpeget mig det Sted,
hvor det sidste Odinsbaal blev tændt og
brændte ud for mindre end tredive Aar
siden.
Endnu et Par Billeder i denne Række:
En Fjeldgaard over Romsdalen naar man
til efter en halv Snes Timers anstrengende
Marsj ad næsten uafbrudt stigende Stier,
hvis Spor til Tider ganske forsvinder i den
graa Stengrund. En Samling Huse saa stor,
at man forestiller sig, at her engang har
udfoldet sig et travlt og broget Livsbillede.
Engang: for nu er der ikke andre tilbage
her end et gammelt Ægtepar. Kommer man
til Gaarden, kan det vare Timer, førend
nogen taler til En. Bliver man der Dage
eller Uger, faar man hørt saa meget af
Manden — af Konen tvinger man Døgn
efter Døgn ikke eet Ord —■ at man kan
danne sig en Forestilling om det Hændte:
Ægteparret har haft en Del Børn, som
allesammen lever, men aldrig mere kommer
her. Og ingen af dem vil overtage Gaarden;
naar de Gamle dør, forfalder den, men
langsomt, omstændeligt som alt andet heroppe,
og maaske gennem Aarhundreder vil man
fra Dalen kunne se de forladte Bygninger
under Fjeldtinderne. To Gange om Aaret,
Foraar og Efteraar, rejser Manden til
Bygden for at sælge Ost og købe Salt og
andet. De Ord de to gennem de sidste
tolv—femten Aar har vekslet med hinanden,
kan tælles i Snese. Den ene ved, hvad den
anden vil sige. Om alting. Hvorfor saa
samtale ?
Og som det sidste: Paa Viveliseter over
Kinsarvik i Hardanger har de deres eget
yndefulde Sprog. Eet Ord skal omtales:
Paa Landsmaal hedder »saaledes»: soleis.
Paa Viveliseter siger de sisoleisen. Sagt
syngende som en Visestump af en kraftig
Budeje bringer Ordet Lys i Ens forbitrede
Hjerte og bliver en gaadefuldt mangetydig
Formel, et af Viveliseters egne Ord, der
ved deres poetiske Forsiring kaster Glans
og Rigdom over Dagliglivets simple
Nødtørftighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
