Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Billed-Fragmenter. Af Michael Tejn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B il led-Fragmenter
Af Michael Tejn
AR MAN IGENNEM EN
længere Tid beskæftiget sig med
Indtrykkene i en Storby og med de Livsformer,
som trives deri, kan disse Iagttagelser
sluttelig bundfælde sig i den Følelse, der
klæber sig fast og bliver uafviselig: At
Verden, det vi kalder vor Verden, er ved at
forvandles fra Bevægelighed til Billede.
I Tid blev denne billedblivende Erfaring
mig for første Gang bevidst for tre Aar
siden. Oplevelsesstedet var Ruinbyen
Hamburg. Man har jo nok allerede tidligere haft
en Mistanke om dette Forhold, men nogen
Tanke dannedes ikke, snarere en træg
Understrøm af Uvilje mod, hvad man
maaske kunne kalde en Udlændighed fra
Virkeligheden. Naar man derimod er under
saa særegne Omstændigheder — i en
krigshærget fremmed Storby i et fremmed Land—
kan disse sammen med den Faktor, som den
reelle Udlændighed betegner, løfte Mistanken
op fra Fornemmelsernes halvdunkle Verden
og give dem klar Bevidsthedskvalitet.
Stærkt medvirkende, men absolut ikke
alene virkende, til den billedlige Følelse var
nok ogsaa, at Hamburg dengang var en
»stum» By. Paa Gader og Torve — selv
disse brændte i sin Tid, da Ilden faldt fra
Himlen, og Brandbombernes Hede satte
Asfalten i Flammer — i de sjældne
Sporvogne og Tog, paa Caféerne, hvor sur
Gltihwein og vammel Heissgetränk i
skaa-rede Glas var eneste Servering, og i de
tiloversblevne Butikker var der vel nok af
Mennesker. Men de sagde ligesom ingenting,
talte næsten ikke, stimede blot sort mellem
de faa Biler og Busser og Hestekøretøjer
over store, stennøgne Pletter mellem
ramponerede Huse.
Mangel og Savn og Raadvildhed og alt
for uforstaaelige Erfaringer gjorde Byen
stum. Hverken den eller dens Beboere
opfattede man med Øret, men med Øjet
alene, og dertil med en skarp, næsten
ætsende Følelse af, at man var en
udenfor-staaende.
Langsommere voksende, men siden uhyre
sejglivet parrer sig hermed en anden og
mere overrumplende Opdagelse: At ogsaa
Byens egne Beboere føler sig som
udenfor-staaende. Jeg har hørt adskillige Tyskere
tale antydningsvis om dette: Ikke at de
som Krigstabere nødvendigvis bliver stillet
uden for saa mange Ting, som man nu som
saadanne gør, men at man paa
underfundig Vis stilles uden for sin egen Skæbne.
At der er tyngende og dog saa livgivende
Elementer i Nederlaget, som man nok gerne
ville paatage sig, men som unddrager sig
ens Indsigt og Vilje, og at man ligesom
bliver en Tilskuer til de vigtigste Forløb i
sit eget Liv. En mærkværdig og afskyelig
Akvariefornemmelse, som en af dem
udtrykte det. Den samme Mand for Resten,
som, lidt usikkert antydede, at man i
Sønderknuselsen anede en hemmelighedsfuld
Mulighed, som velsagtens slap en af Hænde,
fordi dens Væsen var saa ganske
fremmedartet for et Menneske i Dag. Efter for kort
Tid siden at have genset Hamburg, maa jeg
give ham Ret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
