Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nationale Orgelkunst i Danmark. Av Niels Friis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den nationale O r g e l kun s t i Dan m ark
Af N i el s Friis
V RGELET, det Instrument, som i
Barokken overalt havde indtaget en saa
central Position i hele Musikdyrkelsen,
tabte i mange Henseender Terræn i
Aar-hundredet, der fulgte. Det var en Følge af
flere Forhold, men navnlig af, at den
verdslige Musikudøvelse intensiveredes paa den
kirkeliges Bekostning. Nedgangen var saa
stærk, at Orgelet mange Steder paa det
nærmeste mistede sin Betydning som
selvstændigt Instrument, dels fordi ingen mere
komponerede for det, dels fordi Orgelspillet
som saadant, der tidligere i høj Grad havde
været et Speciale, nu ofte sank ned til at
blive en Slags Bierhverv for Musikere med
anden Beskæftigelse.
Bevægelsen kan konstateres klart udtalt
ikke mindst i Danmark, hvor den dog
havde den i og for sig ejendommelige
Sidevirkning, at den fremkaldte en national
Orgelkunst med stærkt og levende
Særpræg. Forbundet med den samtidig
frem-olomstrende Romantik var denne
Kunstform, ganske naturligt naar henses til
Tidspunktet, men tillige yderst selvstændig af
Karakter. Den danske nationale
Orgelkunst hviler paa, bæres især af, fire store
Musikere, hvis Virke paa Orgelet her skal
drages frem i Lyset: Weyse,
Matthison-Hansen, Gade og Hartmann.
Weyse (1774—1842) lader sig egentlig
kun nævne i denne Forbindelse med et
vist Forbehold. Han hører saa ganske
utvivlsomt med i Billedet, fordi han
gennem den helt dominerende Stilling, han
indtog i dansk Musik i 1800-Tallets første
fire Tiaar, og indenfor Kirkemusikken især
som Indehaver af dennes største og mest
betydningsfulde Post, Organistembedet ved
Frue Kirke i København, øvede en
afgørende Indflydelse ogsaa paa dette
Om-raade. Men denne Indflydelse var til
Gengæld kun i visse Henseender af positiv Art.
Det er et ejendommeligt Forhold, at
Weyse, der staar om ikke som Skaber af,
saa dog som den fornemste Repræsentant
for den nationale, danske Romance, i
Virkeligheden var en ret konservativ Natur,
som ikke var overvættes tilgængelig for de
stærkt romantiske Strømninger, der i hans
senere Leveaar skyllede ind over Danmark.
Og i særlig Grad synes han, hvilket er af
Interesse i denne Forbindelse, at have holdt
sig til det gamle i Kirkemusikken.
Han havde i sin Fødeby, Hamborgs
Naboby Altona i det danske Riges sydligste
Hjørne, været under Indflydelse bl. a. af
visse Bach-Traditioner. Sin
Kirkemusiker-L’ddannelse havde han faaet hos Organister
af den gamle Skole, baade i Hamborg og i
København, og selv begyndte han som
Organist under hævdvundne Former og ved
klassisk prægede Instrumenter, først ved
Reformert Kirke, saa ved det prægtige
Barok-Orgel i Frue Kirke; det sidste Sted
var han endda en kort Tid, før Kirken sank i
Grus ved det engelske Bombardement 1807,
tillige Klokkespiller ved det store og meget
omfattende Klokkespil, der dengang hang i
Kirkens Taarn.
Noget virkeligt konkret Vidnesbyrd om
Weyses Indsats ved Orgelet kendes ikke:
Det er faktisk ikke let at danne sig et
Skøn over, hvordan han har spillet.
Egentlige Kompositioner for Instrumentet —■ de
smaa lette Orgelpræludier og
Salmemelo
587
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
