Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Den nationale Orgelkunst i Danmark. Av Niels Friis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niels Friis
Korværks Behersker, altsaa en Mand med
det videste kunstneriske Udsyn. Det kom
kun i ringe Grad til at præge hans
Organistvirke. Han var aldrig i Tvivl om den store
Forskel paa Kirken og Koncertsalen og
søgte altid at overholde en Stil, der forekom
ham at være den rette kirkelige, en Stil,
som nok har været romantisk-nationalt
præget, men som sikkert tillige var ret
afdæmpet.
Sit Salmespil lagde han megen Vægt
paa, han sigtede sit Melodi-Stof: »Spilles
ikke i Holmens Kirke», stod der ved flere
Melodier i Kirkens Koralbog, som efter
hans Mening faldt uden for det, der var ret
kirkelig Stil. Hans eget, fornemste Bidrag
til den danske Menigheds Melodi-Skat var
Tonerne til Johs. Ewalds prægtige Salme
»Udrust Dig, Helt fra Golgatha». Danske
er de af Farve og Stemning, stolte og
prægtige i deres vemodige Rejsning. Intet Under,
at netop den Melodi har staaet fast som en
Klippe i den Brænding, der ellers i den
sidste Menneskealder har omskyllet den
danske, nationale Salmetone!
Vidnesbyrdene om Gades Orgelspil er ret
varierende — nogle gaar ud paa, at han i
sine Præludier og Salmeforspil benyttede
sig af, som det hedder, den klassiske,
fugerede Stil, mens andre omtaler hans
fornemme, helt frie Musiceren; den sidste,
med et lyrisk Anstrøg, har dog nok været
fremherskende. Som Komponist for
Instrumentet kender Eftertiden ham kun i
relativt smaa Ting, et Par »Tonestykker»
og Festpræludiet over »Lover den Herre»,
som ikke afviger meget fra den Stil, Gade
benyttede sig af i den paagældende Periode.
*
Staar Niels W. Gade maaske en Kende
svagt i Billedet af den danske nationale
Orgelkunst, saa møder man til Gengæld en
overordentlig kraftfuld musikalsk
Personlighed, naar Talen bliver om den sidste af
de fire store Danske, hvis Virke paa
Orgel
bænken der her er set tilbage over, J. P. E.
Hartmann. Det er næppe for meget sagt,
at han i mange Henseender er
Inkarnationen af den nationale danske Orgelkunst;
han blev det baade i Kraft af sin
Personlighed og af den Omstændighed, at han blev
stærkt henimod de hundrede Aar og var
aktiv Kirkemusiker det meste af firs.
J. P. E. Hartmann var en ejendommelig
Skikkelse: som Menneske mild og saare
jævn, som skabende Musiker markant, ofte
robust. Begge Egenskaber fulgte ham ind i
hans Tilværelse som Kirkemusiker. Den
var hans ene Verden allerede fra
Barndommens Dage; den anden var Det kongelige
Teater og Det kongelige Kapel: hans Fader,
en Søn af den udmærkede indkaldte
Koncertmester Joh. Ernst Hartmann, var baade
Violinist i Kapellet og Organist ved
Garnisons Kirke.
Hvad der tidligere er sagt om Niels W.
Gade: at han var en særdeles universelt
orienteret Musiker af en Organist at være,
gælder i endnu højere Grad Hartmannn.
Det kgl. Teater var i hans Barndom og
Ungdom faktisk Musikkens eneste Tempel i
Danmark — her hørte han, ofte staaende
ved Faderens Side i Orkestergraven,
Operaer, Koncerter, mange Slags Musik. Det
kom til at præge hans Indstilling, og ikke
saa lidt af, hvad han skrev, gjaldt jo netop
Scenen, Balletten, Operaen, og det med den
sidste beslægtede Korværk.
Ogsaa ved Hartmanns meget tidlige
Start paa Livets Bane var Weyse den gode
Fe: det var under hans Auspicier og med
hans Autorisation, at Hartmann kom ind
som Organist ved Garnisons Kirke, først
som Faderens Medhjælper, siden som hans
Efterfølger. Han var Elev af Faderen,
derimod ikke af Weyse, men mellem ham og
den store Kirkemusikkens Mand udviklede
sig hurtigt et meget smukt Forhold, der
bestod, saa længe Weyse levede.
Som Kirkemusiker var Hartmann saa
utvivlsomt kun sig selv. Det er muligt at
590
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 14:12:53 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1951/0616.html
