Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - På vejen til Damaskus. — Baalbek. — Første indtryk af et af jordens paradiser. — Byens historie og dens historiske minder. — Moderne liv, i hjemmet og på gaden. — Kvinderne og deres sociale stilling. — Opdragelsen og undervisningen. — Literaturen og religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
vante til ørkenens stilhed se meget forbausede på tumlen og
vrimlen omkring dem; en enkelt gør et lille spring, men et
beroligende ord fra rytteren er nok til at få den til atter at slå
ind i sin rolige gang. Af rytterens person ses kun det stærkt
markerede ansigt med det spidse, sorte skæg og den store næse;
resten af hovedet er skjult af det store shawl, som fastholdes
af en tyk, dobbelt ring, og ned fra skuldrene hsenger den vide,
brune kappe uden ærmer, hvor de knoklede hænder stikke
igennem to huller på siderne. Fødderne med de store, røde,
jærnbeslåede støvler hvile i sVære arabiske stigbøjler, og selve
den tunge sadel med den høje rytter synes næsten for stor
en byrde for den lille hest; beduinen lader imidlertid til at vide,
hvad han kan byde sit dyr; thi de fleste have endog læsset
temmelig store poser på bagved sadlen. Den venstre hånd
holder det reb, som bundet til stangbidet for adskillige må
erstatte en lædertøjle, medens den højre fører den lange, lette
bambuslanse; over ryggen hænger geværet og ved siden krum
sablen.
De fleste af disse ørkenens sønner ere pjaltede, og hestene
ere alle skindmagre, og dog er der over hele deres holdning
udbredt en værdighed og overlegenhed, som om det var en skare
fyrster, der holdt deres indtog i en erobret stad. Tydelig mærkes
den foragt, hvormed rytterne se ned på den omgivende hob af
stadboere, og karakteristisk er den ærbødige hurtighed, hvormed
sværmen søger at give plads. Det er rigtignok noget andet end
den europæiske karet med kawas og konsulemblemer. Stadboeren
ved godt, at han selv er af en blandet afstamning, og trods
beduinernes foragt ser han derfor bestandig op til dem som den
ægte arabiske nations rene repræsentanter ; det fælles had til
Tyrkerne, hvis åg han daglig forbander, er også en væsenlig
grund til sympathien for disse sidste forkæmpere for arabisk frihed.
Derfor går der en beundrende mumien gennem folket, når
Éeduinerne rider forbi, og Ahmed, der fra sine rejser kender alle
stammer, hvisker til mig: »Ser Du ham den gamle der foran;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
