Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - På vejen til Damaskus. — Baalbek. — Første indtryk af et af jordens paradiser. — Byens historie og dens historiske minder. — Moderne liv, i hjemmet og på gaden. — Kvinderne og deres sociale stilling. — Opdragelsen og undervisningen. — Literaturen og religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
det er en af Anezestammernes scheiker, som var med i den
store kamp udenfor Hama for fjorten år siden, da de jog det
tyrkiske gendarmrytteri på flugt og tog deres kanoner fra dem.«
Beduinerne komme i reglen kun til staden for handelens
skyld ; de sælge ulden af deres får og købe sig derfor de få
genstande, de have brug for, klæder og våben, teltdug og
lignende. På grund af deres livsforhold skulle de have alt fra
byerne; de kunne ikke foretage den mindste reparation af deres
gevær, ikke engang deres heste kunne de sko uden at komme
til byerne, og deres foragt for stadboen er derfor underlig nok,
da de i økonomisk henseende ere fuldstændig afhængige af hans
arbejde. Hvis byerne vilde lukke for beduinerne, vilde disses
tilværelse blive umulig. Men man er i almindelighed glad for
deres komme, og købmændene i Damaskus tælle dem blandt
deres bedste kunder; de ere lettere at bedrage end de mere
erfarne stadboer.
Efter at beduinerne ere passerede forbi, lykkes det endelig
Ahmed og købmanden at afslutte deres forhandling, idet Ahmed
skal betale de 60 francs, som er den kapital, der stikker i tæppet,
og give fem francs i opgæld. Sælgeren afslutter så købet med
den almindelige talemåde: Allah jikassibak (o: Gud lade dig
have fordel af dit køb), og dermed er denne diplomatiske akt,
som har varet omtrent halvanden time, lykkelig bragt til ende.
Der er imidlertid ikke noget i vejen for, at det kunde have
varet lige så længe, selv om det blot havde været en genstand
til to francs, det drejede sig om; at tiden også i og for sig
repræsenterer en vis værdi, som, særlig hvor der kun er tale
om ganske små summer, bør tages med i betragtning, er noget,
som ingen Orientaler har anelse om; hvor ofte har jeg ikke
både i Kairo og Damaskus hørt ikke blot handlende, men også
lastdragere og lignende folk, for hvem det netop skulde gælde
at udnytte deres tid så godt som muligt, stå og strides i lange
tider om tyve para (d: 7 øre).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
