Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Rusafa til Homs. — Emesas historie. — De syrjænske kristne og deres præster. — Tilbagekomst til Damaskus. — Pilgrimstogets indmarsch. — Pilgrimskaravanerne og deres politiske betydning. — Opbrud fra Beirut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
gå med sadlen på ryggen i dage, ofte i uger ad gangen, så at
en trykskade, som det i begyndelsen vilde have været let at få
helbredet, får lov til at antage en mere ondartet karakter. Op
dager man et sådant tilfælde, tåger man en smule fugtigt linned,
propper det ned i såret og lægger sadlen på igen, og så —
rider man videre. Det hedder sig vel, at Araberen behandler sin
hest lige som sin familje, det burde heller hedde omvendt, at
han behandler sin familje lige som sin hest.
Men lad os. vende tilbage fra disse hestekure for mennesker
og dyr til teltene ved Kasr Werdån. Den følgende dag var
foden sådan, at jeg kunde humpe om ved hjælp af en im
proviseret krykke, bestående af en lang stok, på hvis ene ende
der "var fastgjort en kortere tværpind, og med denne stavrede
jeg om og fik klosterruinerne undersøgte og de desværre højst
ufuldkomne nidskrifter kopierede. Så skulde vi af sted, men det
viste sig, at jeg ikke kunde have støvle på foden og at jeg
heller ikke kunde holde benet i stigbøjlen, da blodet derved løb
ned til hævelsen. Så bandt jeg støylen på sadelknappen, lagde
det højre ben på tværs over sadlen til venstre og i denne stilling
å la dame red jeg de to sidste dagsmarcher på min ørkentur.
Afslutningen på denne tur blev mærkelig også på en
anden og behageligere måde; thi det var der, jeg erhvervede
min grå araberhingst, som senere bar mig trofast lige til Kon
stantinopel og derfra til Kjøbenhavn. Jeg havde allerede oftere
været på jagt efter en passende ridehest til den projekterede rejse
gennem Lilleasien, og på denne tur i ørkenen havde jeg allerede
mønstret og vraget adskillige, bistået af Mansur, der som enhver
god beduin havde udmærket forstand på bedømmelse af heste.
Valget frembød adskillige vanskeligheder ; thi på den ene side
vilde jeg gerne have et solidt, ikke altfor fintbygget dyr, og på
den ånden side naturligvis helst se at få en hest med den ægte
races tiltalende ydre og elskværdige temperament; særlig det
sidste spiller ved sådanne lejligheder, hvor rytteren har udsigt til
at komme til at færdes lange strækninger alene uden andet sel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
