Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Rusafa til Homs. — Emesas historie. — De syrjænske kristne og deres præster. — Tilbagekomst til Damaskus. — Pilgrimstogets indmarsch. — Pilgrimskaravanerne og deres politiske betydning. — Opbrud fra Beirut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 84
skab end sin hest, en langt større rolle, end man maske er til
bøjelig til at tro. Snart fandt jeg et stærkt og fastbygget dyr,
men så viste det sig at være en træg bastard, andre steder så jeg
elegante raceheste med kloge øjne og kælne lader, men så var
enten koderne for lange, en meget almindelig svaghed hos arabiske
heste, eller brystet for smalt eller lænden for skrå — kort sagt,
jeg havde ikke fundet noget, der rigtig passede.
Jeg var allerede lige ved at opgive det hele og vente, til jeg
kom tilbage til Damaskus, da Mansur fortalte mig, at vi vilde
finde heste, tilhørende Sbå-stammen, mellem Selemijje og Horns;
dem kunde vi jo på vejen tåge i øjesyn. Vi fandt da også
en del heste, som beduinerne, der netop havde forladt disse egne
for at drage til Eufrat, havde efterladt hos fellaherne, der skulde
have dem i pleje til efteråret, den tid, da stammen skulde komme
tilbage. I reglen ere alle heste i en stamme af samme race;
hos Sbå-folkene var særlig racen Hamdani samri repræsenteret,
den race, der ved siden af eller maske rettere næst efter de
vidtberømte Zahlawi’er gælde for den ypperste i den syriske
ørken.
Blandt alle hestene var der særlig to, som tiltrak sig min
opmærksomhed : en temmelig svær, rød hingst og en noget
lettere gråskimmel. Jeg prøvede dem begge og syntes at mærke,
at den grå var både en bravere karakter og at den bar lettere
end den røde, men på den anden side lokkedes jeg af dennes
soliditet; thi det var jo ikke nogen ringe opgave, som snart
skulde stilles til hestens udholdenhed. Så vidste jeg ikke bedre
end at spørge Mansur: »Du skal tåge den grå (eller blå, som
han sagde ; thi disse skimlede heste kalde Araberne for blå) ; den
har blodet i sig, og det skal nok holde ud.« Enden blev da, at
jeg tog den grå, og det viste sig senere, at Mansur ikke havde
taget fejl.
To dage efter vare vi i Horns, kong Balduins gamle konge
sæde. Allerede i lang afstand viste den mægtige borghøj, at
det var korsfarernes residens, vi havde for os; det er nemlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
