Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexandrette. — Sociale forhold i Kilikien. — Historiske minder. — Tarsus og Mersina. — Grækerne i Tyrkiet (Rumier). — På Xenofons hærveje. — De syv soveres hule. — Armenierne i fortid og nutid. — Tcherkesserne; deres modsætning til deres omgivelser. — Kurderne. — Over Tchiftekhân og Eregli til Konja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
opdrive mad og foder. Jeg brugte altid den forsigtighed at med
føre et vist kvantum foder, men da min øvrige oppakning i for
vejen var tung nok (med saddel og samt omtrent 40 pund)
kunde jeg ikke godt medtage mere end for en dag, og var
derfor af hensyn til hestens pleje altid nødt til at lægge min
rute således, at jeg ikke kom til at færdes for længe i fuldstændig
übeboede egne. Alt sligt måtte naturligvis altid ordnes i for
vejen for hvert stykke vej fra den ene by til den anden, og
oplysninger måtte indhentes om dagsmarschernes længde, terrænets
beskaffenhed og de forskellige landsbyers befolkning osv., førend
man med fuld fortrøstning kunde tiltræde marschen.
Omtrent et par mil på den anden side Tarsus begynder
allerede Taurusbjærgkæden at hæve sig i dristige og stejle forma
tioner. I landskabelig henseende frembyder derfor denne vej fra
Tarsus til de kilikiske- passer de vidunderligste afvexlinger; forbi
den sprudlende kilde ved Mezeloluk (oldtidens Mopsucrene) går
den i dristige sving frem i den trange bjærgkløft, som, jo -længere
man kommer frem, indsnævres mere og mere, indtil der ved
Kiilek boghåz (d: det kilikiske pas) dannes en ganske snæver
gennemgang, hvor de stejle klippevægge kun ere fjærnede c. 15
fod fra hinanden i en længde af en halvhundrede meter; fjæld
siderne ere efter foretagne målinger ikke mere end omtrent 800
fod høje, men på grund af, at de ere fuldstændig lodrette, gøre
de et aldeles overvældende indtryk. Dette pas kalder Tyrkerne
ligesom flere andre lokaliteter såkal tutan, d: den, der griber sig
om skæget, fordi denne gebærde hos dem udtrykker den pludse
lige rædsel eller forbauselse over et eller andet.
I strategisk henseende har dette pas gentagne gange spillet
en rolle; Curtius fortæller; at Alexander udtrykte sin forundring
over, at Perserne ikke havde knyttet deres forsvar særlig hertil,
og i den nyere tid forsøgte Tyrkerne her at standse Ibrahim
pashas sejrrige fremtrængen; et minde herom er et par forladte
skanser ved den nordlige indgang til passet, som den ægyptiske
feltherre efter at have bemægtiget sig terrænet lod opføre for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
