Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexandrette. — Sociale forhold i Kilikien. — Historiske minder. — Tarsus og Mersina. — Grækerne i Tyrkiet (Rumier). — På Xenofons hærveje. — De syv soveres hule. — Armenierne i fortid og nutid. — Tcherkesserne; deres modsætning til deres omgivelser. — Kurderne. — Over Tchiftekhân og Eregli til Konja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
krummede næse over en elegant mustache. Og dette hoved
på de brede skuldre bæres med en holdning, som var det
for hver enkelt bestemt til at bære en krone. Tcherkesserne
ere vel, som forøvrigt alle i Lille-Asien, til dels et rytterfolk, men
deres heste ere med al deres udholdenhed små og uanselige, og
de mægtige skikkelser tåge sig derfor ikke rigtig ud i sadlen;
Tcherkesseren skal ses til fods, når han står med sin runde,
pelsværkskantede hue ragende op over turbanerne og iført høje
støvler og den lange grå kjortel, på hvis bryst patronhylstrene
ere befæstede som en række strålende rabatter; i bæltet har
han den store krumsabel og i reglen tillige en pistol samt
Tcherkessernes nationale våben, den lange, lige dolk, der bæres
på tværs over maven med grebet opad til højre. Man aner
næppe, at vi i denne bevæbning have noget tusindårigt for os;
på de gammelpersiske reliefer ses kongerne bevæbnede med et
våben af fuldstændig samme form og båret på samme måde, og
når Herodot fortæller, at kong Kambyses sårede sig i livet, idet
dupskoen var gået af hans sværd, da han vilde stige til hest,
kan det kun forklares ved at tænke sig hans våben af samme
form og længde som Tcherkessernes »kinshal«.
Den omstændighed, at Tcherkesserne nu ere spredte i så
små afdelinger og på så mange forskellige steder, letter naturlig
vis sammensmeltningen med de omgivende naboer; endnu indtil
vore dage have de dog forstået at bevare deres races ejendomme
ligheder, såvel i sprog som i klædedragt og levevis. Mellem
dem selv indbyrdes høres altid kun det tcherkessiske, dette
ejendommelige sprog, som Tyrkerne ikke med urette sammen
ligne med fuglekvidder ; dog forstå og tale Tcherkesserne alle
sammen tyrkisk, om end med en let kendelig akcent; mærkelig
nok er jeg selv på grund af min udtale af tyrkisk oftere bleven
antaget for Tcherkesser; ligeledes er, hvad der jo også er
ret forståeligt, kundskaben til det russiske ikke ualmindelig
iblandt dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
