Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexandrette. — Sociale forhold i Kilikien. — Historiske minder. — Tarsus og Mersina. — Grækerne i Tyrkiet (Rumier). — På Xenofons hærveje. — De syv soveres hule. — Armenierne i fortid og nutid. — Tcherkesserne; deres modsætning til deres omgivelser. — Kurderne. — Over Tchiftekhân og Eregli til Konja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
Tcherkesserne ere så vel som Tyrkerne Muhammedanere,
men lige som disse er deres religiøse følelse af en temmelig lunken
beskaffenhed, og fanatismen langtfra fremherskende. Når de have
stillet sig i et saa fjendtligt forhold til de fremtrængende Russere,
har årsagen til fjendskabet meget mere været af en national end
af en religiøs beskaffenhed. Thi her ligger den modsætning
mellem de semitiske folk og de øvrige orientalske racer, at hos
disse sidste har nationalitetsprincipet og den nationale følelse
altid været opretholdt lige saa fuldt som i Europa. Det er der
for ved misforståelser og ved utidig fanatisme i Evropa i ældre
tid, at Tyrkerne have fået ry for at være intolerante, noget, som
hverken deres natur eller deres politik nogen sinde har opfordret
dem til. Tyrkerne vare i sin tid fjender af Polakkerne og Øster
rigerne, fordi disse vare de nærmeste hindringer for deres erobre
syge, men langtfra fordi de vare kristne. Deres hærførere have
vel ved enkelte lejligheder kunnet fremhæve trosforskellen som et
moment, der var skikket til at begejstre tropperne, men den har
aldrig været et ledende motiv i deres politik, og rollen som
»kristenhedens« fjender er ikke noget, som Tyrkerne selv have
påtaget sig; de have tværtimod aldrig, når fordele tilbød sig
derved, afslået forbund og venskab både med den ene og den
anden kristne konge.
Det er overhovedet i denne sammenhæng vel værd at lægge
mærke til, at den fremtidige historieforskning på mange punkter vil
komme til at fordele lys- og skyggesiderne mellem Orienten og vester
landet angående deres indbyrdes forhold ganske anderledes, end det
er tilfældet i den hidtil gængse opfattelse. Den ensidige sammen
hobning af alle nederdrægtigheder på østerlandsk side, som tid
ligere tiders blinde orthodoxi har fundet behag i, har intet steds
hjemme. Nu ved man, at Muhammedanerne så godt som ikke
have kendt indre religiøse krige (undtagen, hvor det i virkelig
heden har været et nationalt moment, der var afgørende, som i
modsætningen mellem Sunniter og Shiiter) og at de ydre religions
kampe alle have været dem påførte. I Europa var det, at den
J Østrup. ij
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
