Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hos pashaen i Konja. — Tyrkisk retspleje. — Tyrkerne som jurister; deres casuistik. — Parallel mellem Tyrkerne og Romerne i hele deres åndsretning. — Tyrkisk literatur, historie og jura; tarvelig poesi. — Tyrkisk sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
i
det ejendommelige forhold med den såkaldte vokalharmoni, som
tyrkisk deler med ungarsk og finsk og de andre sprog af samme
oprindelse; den består i, at der til visse vokaler inde i ordet
skal svare visse vokaler i endelserne; på den måde får man i
alle deklinationer og verbalbøjninger flere rækker af endelser, alt
efter det ords vokal, til hvilket de føjes. Selve de vokaler,
hvoraf tyrkisk er bygget, ere alle fuldttonende og tildels af en
ejendommelig, mørk klangfarve, som gør tyrkisk særlig til et
sprog for mænd. I kvinders mund lyder det undertiden fladt og
übehjælpsomt, men at høre to dannede tyrkiske mænd tale
sammen er noget af det mest harmoniske, man kan tænke sig.
Dette mandige, som der er over tyrkisk, gør det også til et for
træffeligt, militært kommandosprog. I den ægyptiske armé har
man som et minde om Muhammed Ali og hans albanesiske
tropper endnu bevaret det tyrkiske sprog, og da jeg en gang
spurgte en ægyptisk kavalleriofncer, hvorfor man dog ikke
hellere vilde gå over til at anvende arabisk, som fellahrekruterne
jo vilde have adskilligt lettere ved at rette sig efter, forklarede
han mig, at det var, fordi der ikke var rigtig smæld i en på
arabisk formuleret kommando således som i en tyrkisk; vi
prøvede da på at oversætte nogle almindelige kommandoord på
arabisk, og det viste sig virkelig, at de lød anderledes slæbende
og usammenhængende end de skarpt markerede, fyldigt klingende
tyrkiske.
Også på andre områder end alene vellydens har det tyrkiske
sprog fortrin at opvise, som få andre kunne påpege mage til.
Hertil hører den overordenlige fine nuancering i vokalbøjningen,
hvis omfattende og dog så simple og klare konstruktion sætter
den talende i stand til at få de mindste begrebsafskygninger med i
udtrykket. Hvad siger man til et sprog, hvor man forat meddele :
»Manden er gået sinvej,« anvender to forskellige bøjningsendelser
for at betegne, om det er noget, man ved efter selv at have set
det eller noget, man har hørt fortælle?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
