Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagligt liv i en tyrkisk by. — Påvirkning fra Europa. — Softaerne. — Tyrkiske rangforhold. — Civile og militære. — Almindelige højtider: bryllup og begravelse. — Tyrkerne som ægtemænd. — Hvad man lever af? orientalsk ædruelighed. — Religiøse fester i Ramazan og Bairam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
Tyrkernes overtro bliver derfor af samme art som Romernes,
det vil sige, ikke knyttet til bestemt udformede mythologiske
forestillinger, men til en vis uklar ængstelse for overordnede
magters indgriben, og den juridiske spidsfindighed, hvormed de
gamle Romere søgte at affinde sig med deres guder ved op
fyldelsen af rent ydre ceremonier, vender også tilbage her. For
holdet til guddommen i følge de religiøse forestillinger eller til
ånderne i følge de overtroiske er et rent kontraktforhold; når
mennesket på sin side opfylder de ham påhvilende forpligtelser,
der efter denne opfattelse naturligvis kun kunne være af ren ydre
art, ere også de højere magter bundne til at lade ham være
i fred.
Da Islam har bredt sig til så mange og indbyrdes forskellige
nationer, er det forståeligt, at hver af disse har grebet de
momenter i religionen, som passede nærmest til deres egen, hele
religiøse opfattelse. Ligesom Araberne væsenlig have uddybet
forestillingen om Allah som den almægtige herre, have Tyrkerne
haget sig fast til troen på den uforenelige skæbne, og selvfølgelig
har dette fået en gennemgribende betydning så vel for hele
nationens udvikling som for de enkelte individer. Man kan sige,
at ligeså skæbnesvanger fatalismen har været for hele folket,
ligeså lykkebringende bliver den for den enkelte. Forvisningen
om, at hvad der skal ske, det sker, giver hver mand en sindsro,
som livets storme ikke kunne rive ham ud af, og både et
mådehold i medgangen og en resignation i modgangen, som
fuldstændig svarer til de gamle, græske filosofers ideale »ufor
styrrelighed«.
Karakteristisk for gadelivet iKonja som i alle andre tyrkiske
byer er den ensartethed, der er over hele folkemassen i dens
holdning og måde at føre sig på, den demokratiske følelse af at
være jævnbyrdige, som mand og mand imellem træder så stærkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
