Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vejen fra Konja. — Landskabet ved Tuz tchöllu. — Aksheher og Karahissar. — Pasvanskeligheder. — Mine forklædninger: som jærnbaneingeniør, embedsmand i tobakskollegiet og gendarm. — Kiutahia. — Livet på landet i Anatolien. — Oldtidens kulturformer bevarede. — Over Biledjik til Nikæa. — Byens historie og omgivelser. — Ankomst til Konstantinopel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
mig med spørgsmål : I hvad retning skal banen gå, hvor langt kan den
nå at blive færdig i år, hvornår bliver den åbnet for trafiken osv. osv.
Komisk var det, når man i enkelte landsbyer viste mig en ganske
udsøgt elskværdighed, for så bagefter at rykke ud med det, man
egenlig havde på hjærte, nemlig en anmodning til mig, om jeg
nu ikke vilde gøre mit til, at de i den og den landsby kunde
få jærnbanen lagt så meget som muligt hen til deres kant. Jeg
tilstår, at jeg for at sikre min kortvarige popularitet enkelte
gange var svag nok til at afgive løfter i så henseende.
Til andre tider troede man, at jeg var embedsmand i tobaks
kollegiet. Som bekendt har i Tyrkiet et internationalt selskab
fået monopol på al tobaksayl og tobakssalg, og i dette selskab
findes en stor del Europæere ansatte; af disse foretage en del
større årlige inspektionsrejser for at tilse plantagerne, og lignende
formål tillagde man nu mig. Foranledningen hertil lå så meget
desto nærmere, fordi jeg ifølge hele min rejses natur oftere kom
bort fra hovedvejene og ind i mere afsides liggende egne, hvor
man aldrig var vant til at se andre europæiske rejsende end
régie-selskabets plantageinspektører. Denne rolle skaffede mig
vel ikke alle de behageligheder , som vare blevne jærnbane
ingeniøren til del, men i hvert fald overalt fuldstændig sikkerhed
som en af regeringens embedsmænd.
Men ved siden heraf oplevede jeg også andre resultater af
befolkningens fantasier om min person og mine hensigter. På
et spisehus i Adana blev jeg antaget for soldat, og i Tarsus
troede man først, at jeg var gendarm; endelig blev jeg også et
par steder antaget for Tcherkesser, fordi min dragt havde
nogen lighed med deres, særlig fordi jeg bar min lange kniv på
samme made som disse folk deres »kinshal« og endelig maske
også på grund af min udtale af tyrkisk, der havde en vis lighed
med den tcherkessiske. Denne antagelse var for mig alt andet
end behagelig, dels fordi det aldrig er så smigrende for en selv
at blive sammenstillet med sådant røverpak som Tcherkesserne,
dels fordi befolkningen på mange steder nærer en ikke ringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
