Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vejen fra Konja. — Landskabet ved Tuz tchöllu. — Aksheher og Karahissar. — Pasvanskeligheder. — Mine forklædninger: som jærnbaneingeniør, embedsmand i tobakskollegiet og gendarm. — Kiutahia. — Livet på landet i Anatolien. — Oldtidens kulturformer bevarede. — Over Biledjik til Nikæa. — Byens historie og omgivelser. — Ankomst til Konstantinopel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
uvilje mod dem, og jeg sørgede derfor altid hurtigst mulig, hvor
man var tilbøjelig til at opfatte mig som Tcherkesser, for at be
rigtige denne vildfarelse.
Jeg kan i sammennæng hermed berette, at også under mit
ridt gennem Europa anstillede man på flere steder de mærk
værdigste betragtninger over, hvem jeg egenlig kunde være. I
Adrianopel blev jeg på gaden tiltalt på ungarsk, fordi man anså
mig for ungarsk hestehandler, og i Sofia blev jeg endog på
hotellet antaget for medlem af circus Salomonski; for denne
sørgelige dekadance i det sociale omdømme fik jeg imidlertid en
glimrende oprejsning i Wien, hvor beslagsmeden, som gav min
hest nye sko, på sin trohjærtige Wiener-maner sagde til mig:
»Sie, nichts fur ungut, aber sind Sie nicht so ein graf oder ein
fiirst, welcher eine vergniigungsreise zu pferd macht«. Det
var noget andet end hestehandler eller gendarm i sultanens
tjeneste. — —
På den anden side Karahissar skifter landskabet fuldstændig
karakter; de frodige, veldyrkede skråninger ved foden af Sultan
daghs smukke bjærge forsvinde og afløses af lange, ensformige,
sandede hedestrøg, bevoxede med lavt krat. Borte ere nu også
de store, velholdte landsbyer; her på heden er der langt mellem
menneskelige boliger, og man må være glad, hvis man blot
enkelte steder kan finde en kilde, hvor man kan gøre holdt.
Kilderne udmunde i almindelighed i en muret fontæne, anlagt
enten af regeringen eller af en privatmand, der herved har villet
udføre en Gud velbehagelig gærning. De fleste af disse fontæner
ere temmelig ensformige og tarvelige, dog er der ikke få, som
røbe en virkelig gennemført stilart; tillige ere de oftest udstyrede
med tankesprog eller citater afKoranen, indhugne med den sæd
vanlige dekorative sammenslyngning af det arabiske alfabets
ornamentrige bogstaver.
Fra Karahissar til Kiutahia er der en afstand af omtrent ioo
kilometer, og midt imellem ligger den store landsby Altyntash
(o: Guldstenen), hvorved marschen bekvemt falder på to dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
