Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vejen fra Konja. — Landskabet ved Tuz tchöllu. — Aksheher og Karahissar. — Pasvanskeligheder. — Mine forklædninger: som jærnbaneingeniør, embedsmand i tobakskollegiet og gendarm. — Kiutahia. — Livet på landet i Anatolien. — Oldtidens kulturformer bevarede. — Over Biledjik til Nikæa. — Byens historie og omgivelser. — Ankomst til Konstantinopel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
i
Da jeg gjorde holdt her, traf jeg en gammel Tyrk, en af disse
ejendommelige personer, som man så ofte finder i Orienten, hos
hvem navnlig politisk skarpsindighed og chauvinistisk naivitet er
forenet til et uopløseligt hele. Den gamle og jeg blev hurtig
gode venner ved en pibe og en kop kaffe, og da han så, at jeg
var Europæer, styrtede han sig på hovedet ind i en lang debat
om Tyrkiets udenrigske forhold og dets stilling til Europa. Hans
faste overbevisning var, at ved en sammenligning mellem de for
skellige stater måtte Tyrkiet absolut bære prisen, ikke blot fordi
det var det eneste muhammedanske rige; — thi den begrundelse
kunde han nok forstå, at en Franker næppe vilde godkende, —
men fordi det tillige var den stærkeste og bedst organiserede
stat; i Tyrkiet var der ingen andre, der havde noget at sige end
sultanen, og derfor gik alt, som det skulde.
Der havde jo været god anledning til at spørge den gamle
om, hvordan det med sådanne forudsætninger kunde hænge sam
men med den sidste krig og dens resultater, men jeg nænnede
ikke at gøre et skår i den gamles politiske illusioner, tilmed da
jeg på forhånd godt vidste, hvad svar jeg vilde få, nemlig den
samme forklaring, som også gendarmen Djeneid i sin tid gav
mig, at alle uheld skyldtes forræderi indenfor Tyrkernes egne
rækker.
Det var morsomt nok at høre disse udtalelser af naiv selv
tillid netop her på dette sted, hvortil der knytter sig minder om
den periode, da Tyrkiet var sin undergang så nær som aldrig
før eller siden. Den nærliggende by Kiutahia var jo det yderste
punkt, hvortil den ægyptiske hærfører Ibrahim pasha nåede på
sin sejrrige marsch gennem Lille-Asien under Muhammed Alis
krig med sin tyrkiske overherre, og dette punkt ligger for en
almindelig hærstyrke kun syv, otte dages vej fra hovedstaden.
Det havde den gang været ude med sultanens herredømme, hvis
ikke de europæiske stormagter havde grebet ind og tvunget
Ibrahim pasha til at vende om.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
