Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vejen fra Konja. — Landskabet ved Tuz tchöllu. — Aksheher og Karahissar. — Pasvanskeligheder. — Mine forklædninger: som jærnbaneingeniør, embedsmand i tobakskollegiet og gendarm. — Kiutahia. — Livet på landet i Anatolien. — Oldtidens kulturformer bevarede. — Over Biledjik til Nikæa. — Byens historie og omgivelser. — Ankomst til Konstantinopel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
359
var noget i vejen, så jeg tænker, at de vrede løjtnanter må have
sovet deres forbitrelse bort i løbet af natten. En undskyldning
havde de dog i den omstændighed, som jeg senere erfarede, at
der var en hel del mistænkelige personer på spil i omegnen, og
i den ivrige jagt efter dem gjorde man derfor ingen persons
anseelse gældende; jeg må altså formodenlig have set mere røver
agtig ud, end det kunde forbindes med en tyrkisk officers be
greber om retskaffenhed.
På den næste dagsrejse efter Ineonii stødte jeg på de første
forløbere for den europæiske civilisation, som jeg nu med stærke
skridt nærmede mig til, idet min vej krydsede jærnbanen. Af
det store baneanlæg, der i to retninger skal gennemskære Lille-
Asien, når den østlige linje allerede til Angora; den sydøstlige,
der skal fortsættes fra Eskisheher syd på, er endnu ikke trådt i
virksomhed. Jeg kom ikke til selve Eskisheher, da jeg havde
foretrukket den kortere og bedre vej over Ineonii, og det var
derfor først ved den næste station nord for Eskisheher, nemlig
byen Biledjik, at jeg nåede til jærnbanelinjen.
Terrainet omkring denne by hører i landskabelig henseende
til det smukkeste, jeg har set i hele Lille-Asien; men som det i
reglen går, hvad der er malerens og turistens henrykkelse, er
ingeniørens fortvivlelse, og denne bane har da også frembudt
ikke få vanskeligheder. På den første del af strækningen mellem
Eskisheher og Biledjik snoer den sig frem i en ganske snæver,
vidunderlig dal, i hvis dyb der netop er plads til banen, chausseen
og en lille, vilter flod, der lader sine bølger strømme i rivende
fart af sted. Ligesom en sammenn1ettet snor vikle disse tre linjer
sig om hverandre ved en mængde broer, tunneler og viadukter;
snart er floden mellem jærnbanen og chausseen og snart er den
tilhøjre, og en rigelig afvexling frembringes derved i landskabet.
Men efterhånden, som man kommer længere frem, stiger jærn
banen højere og højere op ad skråningen, medens landevejen
holder sig nede i dalen ved siden af floden, og tilsidst ses banen
kun som en tynd streg højt oppe på tjældvæggen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
