Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes jeg slap over den tyrkiske grænse. — Det europæiske Tyrki. — Spanske Jøder. — Adrianopel. — Bulgarien og Serbien. — Orientens grænse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
379
sætning til mange af de andre forbud overholdes den meget strixt.
Såsnart jeg fik besked herom, henvendte jeg mig på gesandt
skabet, hvor man med stor beredvillighed stillede sig til min
disposition og mente ligesom jeg selv, at den sag vilde let lade
sig ordne.
Så gik vi da først til politidirektøren, men han erklærede, at
det kunde han ikke gøre noget ved; det var et anliggende, som
henhørte under indenrigsministeriet. Altså gik vi derhen og fik
der at vide, at en sådan speciel tilladelse kun kunde gives i
storveziratet. Så kom vi endelig også derhen og modtog da den
overraskende oplysning, at det vist var noget, som nærmest ved
rørte politidirektøren.
Da denne rundgang var overstået, hvorved jeg blandt andet
høstede den erfaring, at heller ikke i Tyrkiet ere ministerielle
kontorer et sted, hvor man overanstrænger sig, begyndte vi at
blive mindre tillidsfulde og allerede så småt at se .os om efter
andre udveje. Vi havde først haft den tanke at give min hest
ud for at være født udenfor Tyrkiets nominelle grænser, hvorved
altså alle vanskeligheder vilde have været løste; men uheldigvis
i så henseende havde aviserne i Konstantinopel, både de euro
pæiske og de tyrkiske (thi hvert sprog har sin presse) udbredt
sig så meget om mig og min hest, at denne plan måtte opgives ;
da politidirektøren havde hørt mit navn, var han strax på det
rene med, at det var den meget omtalte arabiske hest, som sagen
drejede sig om. Den anden udvej, som næppe havde slået fejl,
havde været med klingende mønt at få lovene til at hvile en
dag, men medens en smule bestikkelse ude på landet aldrig
havde været over mine evner, blev her, da talen var om Konstan
tinopel, de økonomiske betænkeligheder for store, til at jeg vilde
forsøge dette middel.
Tilsidst erklærede gesandten rent ud, at med det gode gik
denne sag neppe i orden; jeg skulde derfor lade som ingen ting
og bare se så übemærket som muligt at slippe over grænsen;
i værste /ald kunde jeg altid telegrafisk underrette gesandtskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
