Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes jeg slap over den tyrkiske grænse. — Det europæiske Tyrki. — Spanske Jøder. — Adrianopel. — Bulgarien og Serbien. — Orientens grænse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
i
om situationen. Jeg fik så udstedt et pas, hvorpå der udtrykkelig
bemærkedes, at jeg rejste til hest; på den måde kunde det
maske lykkes at få hesten ført ind under rubriken »nødvendigt
rejsegods«, og med den besked drog jeg så af sted.
Under mit ophold i Konstantinopel havde jeg gjort bekendt
skab med flere medlemmer af direktionen for det store »société
des chemins de fer ottomans«, et tysk aktieselskab, der ejer så
godt som alle jærnbaner i det europæiske Tyrki. Man viste
mig der den sjældne elskværdighed at sende telegrafisk under
retning til de forskellige stationer om min eventuelle ankomst,
med pålæg til stationsforstanderne om at være mig behjælpelige
ved given lejlighed, og desuden medgav man mig en anbefalings
skrivelse af lignende indhold.
Da jeg kom til grænsestationen, Mustafa Pasha, og skulde
ind i Bulgarien, vidste jeg derfor ikke bedre end at -gå til stations
forstanderen og spørge ham til råds i situationen. Han viste sig
at være en overordentlig elskværdig mand; allerede inden jeg
fik nævnet mit navn, var han på det rene med, hvem jeg var,
og spurgte forekommende, om der var noget, han kunde hjælpe
mig med. Jeg forklarede ham hele sagen og tilføjede, at jeg
ikke havde nogen udførselstilladelse for hesten, men at mit pas
lød på, at jeg var ridende, og jeg håbede, at hestens ledsagelse
på den måde måtte opfattes som en selvfølgelig omstændighed,
der ikke skulde volde videre betænkeligheder.
Imidlertid stillede han sig meget tvivlende overfor dette;
grænsetoldvæsenet vilde efter hans formening hævde, at en hest
var en hest, og enten nogen red på den eller ej, blev den dog
udført af riget, og det kunde ikke gå. »Jeg tror,« sagde han,
»at De heller må søge at undgå enhver berøring med toldvæsenet
og grænsevagten, så meget mere, som terrainet her gør det
temmelig let at smutte übemærket ind; nu skal jeg anvise Dem
en vej, og på den måde skal det nok gå.«
Dermed begav vi os strax afsted; lige udenfor stationen
passerede vi det hus, hvor grænsevagten havde station; men da vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
