- Project Runeberg -  Kunst og liv i det gamle Florens /
18

(1895) Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i8

han som Barn laa i en Krybbe, hvordan hans Moder havde
ammet ham og kysset ham, hvordan de rige tre Konger vare
komne at hylde ham, hvordan han fattig og ydmyg var
dragen omkring og havde prædiket, fulgt af sine Disciple,
hvordan han fattig og forhaanet hang paa Korset. Der var Liv og
Glød i hans Tale, han vakte det slumrende Folk, saa Kristus
blev en Livskraft for det; og i store Skarer flokkedes det om
ham for at hente Næring hos ham.

Franciscus fik snart Efterfølgere; lige fra Begyndelsen
af hans Prædikervirksomhed sluttede navnlig to Mænd sig til
ham, den ene var en ubekjendt Mand fra Assisi, den anden
var en vis Bernhard fra Qvintavalla, der længe med
Forundring havde iagttaget Franciscus’ Udvikling. Da denne en
Gang opholdt sig hos ham, blev Bernhard tilfældig Vidne til
hans inderlige, sjælsfyldte Bøn, og blev i den Grad henreven
af Franciscus’ i Ord og Gjerning lige gudfrygtige Vandel, at
han besluttede at følge Exemplet. Da han spurgte
Franciscus om, hvad han skulde gjøre med sin Ejendom, blev
Svaret Kristi Ord Matt. 19, 21: »Vil du være fuldkommen,
da gak hen, sælg, hvad Du har, og giv fattige det, og Du
skal have et Liggendefæ i Himlen«. Men med dette
Bibelsted og med det ovennævnte, der vakte Franciscus til hans
Prædikergjerning, og endelig med Stedet hos Matt. 16, 27:
»Da sagde Jesus til sine Disciple: Vil nogen komme efter
mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors og følge mig«,
fastslog Franciscus i store Træk Levereglerne for det
Brodersamfund, som hurtigt og fuldstændig af sig selv dannede sig
om ham, og som bestod af Folk fra alle Samfundslag, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 22 23:18:03 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/otiflorens/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free