Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*9
vilde følge efter ham og ligesom han prædike Evangeliet paa
Gader og Torve og paa Markerne udenfor Byerne.
Det Syn paa Evangelierne, som her kom frem, viser
baade hans Styrke og hans Svaghed som Prædikant; thi idet
han tager Kristi Ord bogstavelig, som de lyde, og særlig
drager de strængeste frem og ikke underkaster dem nogen
Fortolkning eller tager det mindste Hensyn til de Forhold,
hvorunder de ere sagte, kommer der en Fasthed og Styrke i
hans Forkyndelse, som er uomtvistelig; men der kommer
ogsaa noget sygeligt overspændt over den, paa samme Tid
som Evangeliernes aandelige Rigdom for en Del gaar tabt
ved denne massive Opfattelse; dette sidste gjælder naturligvis
ikke saa meget for Franciscus selv som for hans Tilhængere,
idet disse jo gjennemgaaende ikke have raadet over saa rig en
Aand og saa dyb en Udvikling som han. Men hvad man nu
end kan indvende mod hans Kristendoms-Forkyndelse, den
var baaret af Liv og Aand, han rev Folket med sig, saa
hans Tilhøreres saavelsom hans Disciples Antal voxede med
en saa rivende Hast, at Paven blev tvungen til at fæste sin
Opmærksomhed paa dem.
Det maa sikkert have været med meget blandede
Følelser, at Paven, Innocens III, har set paa Franciscus og hans
Tilhængere, thi i hele deres Fremtræden var der saa megen
Lighed med Valdensernes og Albigensernes, der efterhaanden
havde udviklet sig til saa haarde Modstandere af Pavestolen,
at deres Undertrykkelse havde kostet meget Blod. Det var
maaske med disse Forhold frisk i Minde, at Innocens
besluttede at forsøge, om han ikke med Mildhed kunde vinde
den ny Bevægelse for Pavemagten og finde en Støtte i den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>