Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
paabegyndte Franciscus-Kirke, som snart efter fuldendtes og
blev, hvad det Indre angik, en af Italiens smukkeste og
ejendommeligste Bygninger.
I Franciscus’ sidste Leveaar skal hans Stigmatisation være
foregaaet, hans mirakuløse Modtagelse af Herrens Mærkesaar,
Naglegabene i Hænderne og Fødderne, samt Spydstikket i
Siden. De ældste Vidner, som ere af mer end tvivlsom
Værd, vide kun lidet at berette om denne Begivenhed, der
i de senere Legender skjænkes en betydelig Opmærksomhed,
ligesom den ogsaa spiller en fremtrædende Rolle i den
katolske Kirke, hvor den anses for Guds Anerkjendelse af, at
Franciscus’ Liv fuldt ud har været ført i Kristi Spor. For vor
Tids Betragtning maa den jo, om den virkelig har fundet
Sted, staa som et Udslag af hans utvivlsomme sygelige
Overspændthed, der præger saa meget i hans Liv, men som ikke
væsentlig kan forringe hans Betydning, da hans Gjerning har
sat sig saa gode og blivende Spor.
Dante sammenlignede Franciscus med Solen; trods det
overdrevne i denne Sammenligning, kan man ikke andet end
finde den træffende, thi netop som Solen kalder Naturen til
Live, saaledes vakte Franciscus det slumrende Folk. Ved
sit Liv og sin Prædiken fik han Folkets Øjne aabnede for
de store Spørgsmaal og fik det til at arbejde med dem, ved
sin ildnende Overbevisning trak han det til sig, saa
Kristendommen atter blev levende i det. Den Menighed, der dan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
