Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
nede sig om ham, blev derfor virkelig Kristi Brud, idet den
gav Kristus sin Tro, ligesom Bruden giver den rette Brudgom
sin; dens Kristendom kom derved til at præge hele dens
daglige og borgerlige Liv og gjorde dens Medlemmer til
Saltet i Samfundet, som gjennemtrængte det og hindrede det
fra Forraadnelse, som drev det frem og højnede det. Naar
man tager i Betragtning, at snart Halvdelen af Folket kom til
at høre til dens læge Medlemmer, kan man ane, hvilken
vældig Betydning denne har haft, nu da netop den store
sociale Forandring foregik, at Borgerne og med dem Byerne
frigjorde sig, hvorledes den har fremmet og retledet denne
Bevægelse. Men ogsaa for den enkelte maa Ordenen have
haft sin store Betydning, dens Medlemmer vare jo knyttede
sammen ved den samme Tro og det samme Maal, og saa
længe den var sund og levedygtig, kunde den med Lethed
udskille de daarlige Elementer, hvis Gjerninger viste, at de
ikke af Hjærtet hørte til den, medens den paa den anden
Side, ved de Fordringer, den stillede om en til en vis Grad
asketisk Levemaade, holdt svage Levemænd, som ved deres
Overdaadighed vilde undergrave Samlivet og stjæle dets
Kraft, fra at slutte sig til Broderskabet. Her maa virkelig
have været dannet et Samfund, hvor den enkelte har kunnet
finde Hjælp og Støtte, og til hvilket han har kunnet
henvende sig i vanskelige Tilfælde.
Som en kristen Tyrtæos gik Franciscus i Spidsen for
sin Menighed og rev den med fremad ved sin Tale, idet
han skildrede for den Maalets Herlighed; det var derfor ikke
en Trældommens Aand med Frygt for Helvede, der drev den
frem, det var Frihedens Aand med Higen mod det Evige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>