Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Lys og Luft med sig, han lærte Folket at erkjende Gud
gjennem Naturen. Hans ældste Biograf, Thomas Celano, skal
have udtrykt hans Forhold til Naturen paa følgende Maade:
»I det skjønne erkjendte han den Skjønneste, alt godt
fortalte ham: Den, som har skabt os, er den bedste. Paa
Sporene, som ere indtrykte i Tingene, følger han over alt
den elskede og danner sig af alt en Trappe, ad hvilken han
naar op til Tronen.« Hvor inderlig Franciscus har følt sig
knyttet til Naturen, faar man maaske dog bedst at vide af
hans Solsang. Den lyder:*)
»Allerhøjeste, almægtige, gode Herre,
Din er Rosen, Herligheden og Æren
Og al Velsignelse,
Dig alene tilhøre de,
Og intet Menneske er værdigt at nævne Dig.
Lovet være min Herre med alle Dine Skabninger,
Først og fremmest ved den høje Herre, Broder Sol,
Som skaber Dagen og ved den lyser for os;
Og han er skjøn og straalende med stor Glans,
Af Dig, o Højeste, bærer han et Sindbillede.
Lovet være min Herre ved Søster Maane og Stjærnerne,
Paa Himlen har Du dannet dem klare og kostelige og skjønne.
Lovet være min Herre ved Broder Vinden
Og ved Luften og Skyerne og den klare Himmel og alle Slags Vejr,
Ved hvilke Du giver Dine Skabninger Ophold.
Lovet være min Herre ved Søster Vand,
Som er meget nyttig og ydmvg og kostelig og kysk.
*) Ed. Bohmer, Romanische Studien I. Bd. 1871—75.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>