Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Lovet være min Herre ved Broder Ild,
Ved hvilken Du oplyser Natten.
Han er smuk og lystig og saare stærk og vældig.
Lovet være min Herre ved Søster, vor Moder Jord,
Som opholder og ernærer os
Og frembringer forskjellige Frugter og brogede Blomster og Urter.
Lovet være min Herre ved dem, som tilgive for Din Kjærligheds Skyld
Og bære Sygdom og Modgang.
Lyksalige de, som bære den i Fred,
Thi af Dig, Du Højeste, skulle de vorde kronede.
Lovet være min Herre ved Søster, vor legemlige Død,
For hvem intet levende Menneske kan undslippe.
Ve dem, som dø i Dødssynderne,
Lyksalige de, som befinde sig i Din helligste Vilje,
Thi den anden Død vil ikke kunne gjøre dem ondt.
Lover, velsigner og takker min Herre
Og tjener ham med stor Ydmyghed.«
I al sin Simpelhed rummer dette Digt en sjælden dyb
Følelse for Naturen. Der er intet i den, som er ham
fremmed og udenforstaaende, det er alt hans nære Slægt.
Elementerne, som alt det øvrige skabte, ere hans Søstre og
Brødre; man føler tydeligt, at det ikke er tomme Ord, men
at der staar tilsvarende Følelser bag ved, at han i disse sine
Slægtninge finder noget af det samme gaadefulde,
vidunderlige, som er i Mennesket, i ham selv; han viser det ved
aldrig at blive hængende i det skabte, men ved stadig at
søge til Skaberen, som han bringer al Prisen og Æren. Naar
man desuden lægger Mærke til, at denne Sang er skreven
kort før hans Død, da han plagedes af Sygdom og Lidelser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
