Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
Ro, Alvor og Strænghed, der er udbredt over ham, en sjælden
smuk og tillidindgydende Skikkelse. Barnet, der bliver døbt,
er meget realistisk opfattet; det strutter af Sundhed og er
ganske naturlig noget mellemfornøjet ved det kolde Bad.
Den Renhed og Alvor, der er over denne Gruppe, og
som faar den saa stærkt til at minde om Tonen i Dantes
Sang, finder man igjen mer eller mindre udpræget i de
allerfleste af Andrea Pisano’s Relieffer, baade i dem paa
Klokketaarnet og i dem paa Baptisteriets Broncedøre.
De øvrige Relieffer paa Taarnet eje det samme Præg.
Hovedrækken af dem begynder med Adams og Evas Skabelse
og skildrer Menneskeliv og Menneskevirksomhed; de fleste af
dem ere overordentlig kjønne. Som et Exempel kan nævnes
»Astronomien« med Stjærnekiggeren, der sidder i den stille
Nat og stirrer med Andagt mod Himmelhvælvingen, fra
hvilken Engle, Hoved ved Hoved, følge Jordelivets Gang.
Karakteristisk for alle disse Relieffer, baade dem af
Pisano og de andre, ere Figurernes svære, noget korte
Forhold og den grove kraftige Maade, de ere udførte paa, hvad
der aabenbart er Udslag af en beundringsværdig dekorativ
Sans. De ere nemlig alle anbragte i fri Luft til Vejrs, saa
de altid maa ses paa Afstand; de vilde derfor ikke kunne
gjøre sig saa godt gjældende, om de vare fine i Forholdene
og Udførelsen. Ved Broncedørene, hvis Relieffer ses nærved,
har Pisano ogsaa anvendt en større Gjennemførelse, paa
samme Tid som han har givet Figurerne elegantere og lettere
Forhold.
Disse Billeder og Relieffer saavel som Giottos mange
indholdsrige Billeder i S. Croce, hvor han skildrer Scener af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>